Ændring af takst for miljøtilsyn som følge af ny lovgivning 1. januar 2026
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Miljøministeriet ændrer pr. 1. januar 2026 brugerbetalingsbekendtgørelsen.
Det betyder, at taksten for miljøtilsyn på både husdyrbrug og virksomheder hæves til 100% brugerbetaling.
Taksten fastsættes af kommunerne.
Økonomi
I 2025 blev taksten til Miljøtilsyn fastsat af Miljøstyrelsen til 487,25 kr. pr. time. Forvaltningen foreslår en timepris på miljøtilsyn på 744 kr. i 2026.
Det forventes, at en timepris for Miljøtilsyn på 744 kr. vil generere en merindtægt på 0,291 mio. kr. i 2026. Der søges derfor om en tillægsbevilling til indtægtsbevillingen på 0,291 mio. kr. til Økonomiudvalgets bevilling under politikområdet ”Administration” til budget 2026. Beløbet tilgår kassen. Det forventes at merindtægten, som følge af stigningen i timeprisen på miljøtilsyn, modregnes i midtvejsreguleringen i forbindelse med det kommende Lov- og cirkulæreprogram.
Bevillingen søges kun i 2026, idet takst og bevilling for miljøtilsyn for 2027 endeligt håndteres i forbindelse med budgetlægningen for budget 2027-2030.
Indstilling
At den foreslåede timepris på 744 kr. på miljøtilsyn i 2026 bliver godkendt
.
At der til merindtægten gives en tillægsbevilling til indtægtsbevilling på 0,291 mio. kr. til Økonomiudvalgets bevilling under politikområdet ”Administration” til budget 2026. Beløbet tilgår kassen, idet der forventes bloktilskudsmodregning i kommende års Lov- og cirkulæreprogram.