Nedsættelse af takster på dagtilbud og ledere indgår ikke i minimumsnormeringen i 2026 og 2027
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Som følge af Aftale om finansloven 2026 udmønter regeringen midler til kommunerne, som skal sikre mere pædagogisk personale ved at lederne ikke indregnes i minimumsnormeringerne samt en nedsættelse af forældrebetaling fra 25% til 21,3%. Loven forventes at træde i kraft fra 1. januar 2027.
Regeringen har afsat penge til, at lovgivningen kan indfases allerede i 2026. Middelfart Kommune har således modtaget tilsagn om et tilskud på 11,3 mio. kr. i 2026. Det forventes, at det fremtidige beløb vil modtages som en del af bloktilskuddet og der er derfor ingen garanti for at beløbet er det samme i 2027 og frem.
Sagen vedrører beslutning om anvendelse af Middelfart Kommunes andel af tilskuddet i 2026 til indfasning af lovkrav om nedsættelse af forældrebetalingsandelen og krav om, at lederne ikke indgår minimumsnormeringsopgørelsen.
Økonomi
Se under sagsbeskrivelsen.
Indstilling
at indfasningen af midlerne for 2026 sker med virkning fra 1. juni 2026 og frem til 31. december 2026.
at der vælges mellem de to forslag til fordeling af finanslovsmidlerne på 11,3 mio.kr. i 2026 (se forslagene under "sagsbeskrivelse").
at fordelingen af midler fra 1. januar 2027 godkendes.
Beslutning
Indstilling 1: Godkendt.
Indstilling 2: Model 2 godkendt.
Indstilling 3: Godkendt.
Afbud: Kent Mosgård