Punkt 11 | Byrådet | mandag den 2. februar 2026

”Krydsning” af stedfortrædere for byrådsmedlemmer i Børne- og Ungeudvalget

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Sagen vedrører beslutning om at anvende den i retssikkerhedslovens § 19, stk. 3, fastsatte mulighed for at indkalde stedfortræderen for det andet byrådsmedlem i Børne- og Ungeudvalget (Anbringelsesudvalget i Middelfart), når både et medlem og dets egen stedfortræder har forfald. Formålet er at styrke udvalgets robusthed og sikre beslutningsdygtighed i tidskritiske sager.

Økonomi

Ikke relevant.

Indstilling

At det bliver besluttet, at stedfortræderen for det andet byrådsmedlem i Børne- og Ungeudvalget kan indkaldes til møder, når hverken medlemmet eller dennes egen stedfortræder kan deltage, jf. retssikkerhedslovens § 19, stk. 3.
At beslutningen gælder for resten af valgperioden og indtil Byrådet træffer en ny beslutning eller indtil næste kommunalbestyrelsesvalg.

Beslutning

Godkendt.
Kent Mosgård og Linda Johnsen deltog ikke i sagens behandling (afbud)
Afbud: Linda Johnsen, Kent Mosgård

Sagsnummer

2025-016417