Punkt 23 | Børn- Kultur og Fritidsudvalget | tirsdag den 3. marts 2026

Ophør af 3½-års undersøgelsen og opjustering af sundhedsplejens tilbud i Middelfart Kommune

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Sagen omhandler evaluering af 3½-års undersøgelsen, som sundhedsplejen tilbyder alle børn. Evalueringen viser begrænset merværdi i forhold til ressourceforbrug. Samtidig giver Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger fra 2025 anledning til en opdatering af sundhedsplejens tilbud. Derfor er formålet med sagen at tage stilling til forvaltningens indstilling om ophør af den nuværende undersøgelse og at øge ressourceudnyttelsen i sundhedsplejen.

Økonomi

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020, blev der bevilliget i alt 0,452 mio. kr. til udvidelsen. Heraf gik 0,286 mio. kr. til opnormering af sundhedsplejen; og 0,166 mio. kr. til opnormering på dagtilbuddene.
Ophør af 3½-års undersøgelsen frigør eksisterende driftsressourcer i sundhedsplejen svarende til estimeret 700 timer årligt.
De frigjorte ressourcer kan anvendes til opjustering af sundhedsplejens forebyggende tilbud. Da Sundhedsplejen ikke er højt normeret, er det uafklaret om der bliver behov for yderligere ressourcer for at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Ophør af 3½ års undersøgelsen medfører således ikke en besparelse på sundhedsplejeområdet, men en ændret prioritering af midlerne inden for området.

Indstilling

At tage evalueringen af 3½-års undersøgelsen til efterretning.
At godkende ophør af 3½-års undersøgelsen i dens nuværende form.
At godkende, at de frigjorte ressourcer anvendes til opjustering af sundhedsplejens forebyggende tilbud i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vejledninger fra 2025.
At godkende, at ressourcerne der blev tildelt dagtilbudsområdet til 3½-års undersøgelsen forbliver på dagtilbudsområdet.

Beslutning

Alle indstillinger godkendt.
Afbud: Kent Mosgård

Sagsnummer

2026-001409