3. budgetopfølgning pr. 31. august 2022 (hele kommunen)

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 3. budgetopfølgning pr. 31. august 2022.
Resultatet af opfølgningen med tilhørende indstillede bevillinger præsenteres i denne sag.

Strukturel balance
Den strukturelle balance er et udtryk for om kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning mv. er tilstrækkelige til at dække de udgifter, kommunen selv skal afholde til drift, anlæg og afdrag på lån. En langsigtet strukturel balance er således et udtryk for om kommunens økonomi er bæredygtig.
Budgetopfølgningen viser en samlet strukturel balance på 22,1 mio. kr. (overskud) når der korrigeres for forhold af engangskarakter.

tegner der sig et samlet
mindreforbrug
på 3,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden overført over-/underskud.
Mindreforbruget
vedrører især administrationsområdet, hvor der er indført korrigerende tiltag for at dæmme op for service-rammeoverskridelsen. Medvirkende til merforbruget er derudover en stærk indtjening i
Bridgewalking
og forsinkelser i forhold til projektplanen for opgradering på IT-området. Der er fortsat merforbrug på arbejdsskadeområdet. Merforbruget på arbejdsskader har varig karakter og der er derfor taget højde for dette i den tekniske budgetlægning for 2023.
På

Indstilles til godkendelse.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Afbud: Regitze Tilma

på 22,1 mio. kr. (overskud) når der korrigeres for engangseffekter, herunder indhentning af efterslæb på anlægsområdet, låneomlægning af feriepengegæld hos LD Fonde, COVID-19 udgifter, samt Ukraine-udgifter.
Den planlagte indhentning af efterslæb på anlægsprojekter, der i udgangspunktet er positivt, bidrager isoleret med merforbrug 54,5 mio. kr., mens låneomlægningen af feriepengegæld hos LD Fonde bidrager med merforbrug på den strukturelle balance på 15,2 mio. kr.
Der optræder herudover engangseffekter i form af COVID-19 på 1,9 mio. kr. netto i årets første måneder og engangsudgifter til ukrainske flygtninge på 7,8 mio. kr.
Hvis der ikke korrigeres for ovennævnte engangsforhold, er der tale om et samlet strukturelt underskud på 56,9 mio. kr. Dette er ikke nødvendigvis et problem, så længe der er tale om udgifter af engangskarakter eller udførelse af tidligere finansierede anlægsinvesteringer, hvis kassebeholdningen er tilstrækkelig til at absorbere udsvinget.

er et samlet mindreforbrug på 11,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden over-/underskud. I dette resultat er hele budgetværnet og øvrige puljer anvendt fuldt ud til at dække merforbruget på udvalgsområderne. Der er således tale om ret store driftsafvigelser, som dækkes af det afsatte budgetværn. Den primære forklaring på mindreforbruget på driften er markant lavere udgifter på beskæftigelsesområdet som følge af den gunstige udvikling i beskæftigelsen.
Det er vigtigt at have øje for at mindreforbruget på arbejdsmarkedsområdet modsvares af en betydelig negativ midtvejsregulering på indtægtssiden. Men med det afsatte budget til forventet midtvejsregulering er der dækning for afregningen.
Det er generelt et bekymringsmoment, at der er et relativt stort merforbrug på mange driftsområder. Når der således ses bort fra Beskæftigelses- og arbejdsområdet, tegner der sig en samlet ubalance på 41,5 mio. kr. på driften på de øvrige driftsområder eksklusiv budgetværn i forhold til det korrigerede budget uden opsparede midler (45,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget). Der er således tale om nogle ubalancer, som trækker spor ind i de kommende år. Forvaltningen vurderer at de videreførte ubalancer beløbsmæssigt udgør ca. halvdelen.