Det var så tæt, som det overhovedet kan blive, da Middelfart Byråd den 2. juni behandlede et forslag, der skulle sikre politikerne bedre tid til at læse på lektien før vigtige møder.

Afstemningen endte 12-12. Og når stemmerne står lige i byrådssalen, betyder reglerne, at forslaget falder. Dermed bliver der ikke indført nye faste regler for, hvornår materiale skal sendes ud forud for politiske forhandlinger.

Sagen har sin rod i et ønske fra Danmarksdemokraterne, der har efterlyst større gennemsigtighed og bedre arbejdsvilkår, når de store beslutninger skal træffes.

Kampen om forberedelsestiden

Danmarksdemokraterne bragte forslaget til torvs med en klar begrundelse: Kvaliteten af de politiske beslutninger hænger uløseligt sammen med den tid, politikerne har til at sætte sig ind i stoffet.

I sagsfremstillingen lagde partiet vægt på, at det handler om at sikre et velforberedt beslutningsgrundlag. Argumentet lyder, at hvis politikerne modtager komplekse dokumenter og bilag i sidste øjeblik, stiger risikoen for fejl eller forhastede beslutninger.

Derfor ønskede partiet at gøre det til et krav, at relevante dokumenter fremlægges i "god tid" før forhandlingsmøder. Målet var at styrke grundigheden i det politiske arbejde.

De små partiers vilkår

Forslaget handlede ikke kun om tid, men også om demokratiets bredde. Danmarksdemokraterne pegede specifikt på vilkårene for de partier, der kun har få eller enkelte mandater i byrådet.

Hvor de store partier ofte kan fordele læsemængden mellem flere byrådsmedlemmer, må eneparti-repræsentanter eller små grupper pløje sig igennem alle sagsakter selv. Når materialet kommer sent, rammer det derfor skævt.

Argumentet om at sikre, at "alle parter kan sætte sig grundigt ind i materialet", vandt genklang hos flere partier, men altså ikke nok til at samle et flertal.

Usædvanlig splittelse og konservativ tvivl

Afstemningen afslørede en interessant politisk opdeling i Middelfart Kommune. Det er sjældent, at byrådet er delt præcis på midten, og det krævede da også en usædvanlig alliance.

For forslaget stemte en blandet skare bestående af SF (F), Venstre (V), Danmarksdemokraterne (Æ) og Enhedslisten (Ø). De fik støtte fra Christian Lynggaard fra Konservative.

Imod forslaget stemte Socialdemokratiet (A) og Dansk Folkeparti (O). Her opstod dramaet, da den konservative gruppe blev splittet midt over. Mens Christian Lynggaard stemte for, valgte partikollegaen Morten Weiss-Pedersen at stemme imod sammen med borgmesterpartiet.

Havde blot ét medlem skiftet side – eller hvis Allan Buch, der ikke deltog i sagens behandling, havde været til stede og stemt for – kunne udfaldet have været anderledes.

Hvad betyder det for borgerne?

For borgerne i Middelfart betyder det døde løb, at de politiske processer fortsætter som hidtil. Der indføres ikke en ny, formel garanti for, hvornår politikerne modtager deres forhandlingsmateriale.

Det betyder i praksis, at byrådsmedlemmerne fortsat kan risikere at skulle forholde sig til store mængder information med kort varsel op til forhandlinger. Kritikerne af den nuværende praksis mener, at dette går ud over gennemsigtigheden, mens flertallet (eller i dette tilfælde den ene halvdel) ikke fandt anledning til at ændre spillereglerne nu.