Det er blevet markant dyrere at drive kommune i år end forventet. En ny opgørelse over Middelfart Kommunes økonomi viser, at udgifterne til udsatte børn, unge og voksne løber hurtigere end planlagt. Faktisk står de specialiserede socialområder til at bruge 41,3 millioner kroner mere, end der er afsat i budgettet.

For at dække det store hul i kassen, har byrådet nu vedtaget en række konkrete spareøvelser og justeringer, der rammer bredt fra sundhed til kultur.

Akutpladser droppes

En af de mest mærkbare konsekvenser for borgerne findes i planerne for det nye nærhospital. Her har direktionen og et flertal i byrådet valgt at annullere de planlagte akutpladser. Det giver en besparelse på 6,5 millioner kroner, hvoraf 1,5 millioner dog føres tilbage til projektet. Nettoresultatet er, at kommunen sparer 5 millioner kroner ved at skære akutpladserne væk.

Sparekniven rammer også på klima- og naturområdet. En pulje til biodiversitet bliver beskåret med 800.000 kroner, ligesom der hentes en halv million på sikring og placering af affaldscontainere. Desuden mister projektet 'Klimahavnen' 2,3 millioner kroner, fordi en forventet fondsfinansiering er udeblevet.

Derfor stiger udgifterne

Når kommunen pludselig mangler over 40 millioner kroner på socialområdet, skyldes det en kombination af flere tunge sager og stigende priser.

På børneområdet er det især meget dyre enkeltsager, der presser økonomien. Kommunen oplever et højt antal anbringelser af kriminalitetstruede unge i alderen 16-17 år samt unge med psykiatriske problemer. Det er sager, der kræver specialiseret og dermed kostbar hjælp.

På voksenområdet er historien en anden. Her er der ikke kommet flere sager, men de eksisterende sager er blevet dyrere. Det skyldes blandt andet, at leverandører, regioner og andre kommuner har hævet priserne på botilbud voldsomt – langt mere end den almindelige prisudvikling tilsiger. Samtidig oplever kommunen et pres fra leverandørerne for at få borgerne placeret i dyrere kategorier.

Kulturpenge inddrages

For at få regnskabet til at gå op, kigger kommunen også mod kultur- og fritidslivet. Et tidligere overskud på området bliver nu annulleret, hvilket frigiver godt 6 millioner kroner til den fælles kasse. Samtidig sløjfes en energirenoveringspulje under Kultur og Fritid, hvilket giver yderligere 850.000 kroner.

Samlet set betyder manøvren, at kommunen forøger sit såkaldte budgetværn med 26,1 millioner kroner for at kunne betale de ekstra regninger på socialområdet.

Flere børn i vuggestue

Det er ikke kun socialområdet, der driller økonomisk. På dagtilbudsområdet forventes et merforbrug på 3 millioner kroner. Det skyldes en forskydning i børnetallet, hvor flere forældre end beregnet har børn i vuggestue, mens færre går i børnehave. Da en vuggestueplads er dyrere i drift end en børnehaveplads, giver det røde tal på bundlinjen.

Også ældreplejen bruger flere penge end budgetteret – cirka 2,6 millioner kroner for meget. Det skyldes især udgifter til hjemmeplejen og håndtering af medicin. Kommunen arbejder på at få flere borgere over på medicinrobotter og dosisdispensering for at få styr på udgifterne, men det er endnu ikke slået fuldt igennem.

Bred politisk opbakning

Den økonomiske redningsplan blev godkendt på byrådsmødet den 23. juni. Bag beslutningen står Socialdemokratiet, Konservative, SF, Dansk Folkeparti og Venstre. Danmarksdemokraterne og Enhedslisten valgte at undlade at stemme.

Selvom likviditeten – altså de penge, kommunen har stående i banken – fortsat forventes at holde sig over mindstekravet på 100 millioner kroner, viser opfølgningen, at der er et strukturelt underskud på over 60 millioner kroner, hvis man ikke får bremset udgiftsvæksten.