Tonen var hård og fronterne trukket skarpt op, da byrådet mandag den 3. februar behandlede et opsigtsvækkende punkt på dagsordenen. Danmarksdemokraterne og Enhedslisten havde fremsat et forslag, der direkte anklagede borgmesteren og flertallet i byrådet for at tale usandt om arbejdsmiljøet i forvaltningen.
Sagen bunder i en langvarig konflikt, hvor adgangen til at stille spørgsmål til kommunens embedsmænd er blevet begrænset for de enkelte byrådsmedlemmer. Begrundelsen har hidtil været hensynet til medarbejdernes arbejdsmiljø, men den forklaring køber mindretallet ikke.
Ingen sager i systemet
Danmarksdemokraterne og Enhedslisten fremlagde på mødet dokumentation for, at der reelt ikke eksisterer nogen sager i Middelfart Kommunes arbejdsmiljøsystem, der involverer byrådsmedlemmet Jonas René Jensen eller andre politikere. Efter flere sagsindsigter konkluderer partierne, at der hverken findes journalnotater, klager eller officielle sager, der understøtter påstanden om, at politikernes adfærd har skadet arbejdsmiljøet.
Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne førte an i kritikken og kaldte i sagsfremstillingen borgmesterens beskyldninger for "løgn og usande". Han mener, at ledelsen misbruger forvaltningens medarbejdere som et skjold for at begrænse politikernes indsigt. Argumentet er, at når der ikke findes dokumentation i de officielle systemer, så har borgmesteren ikke overholdt sandhedspligten, når han har brugt arbejdsmiljøet som begrundelse for restriktioner.
Baggrunden for konflikten
Striden tog for alvor fart i efteråret 2024. På byrådsmødet den 7. oktober meddelte borgmesteren, at alle spørgsmål fra byrådsmedlemmer fremover skulle stiles direkte til ham, og at han ville svare "efter bedste evne". Dengang blev det begrundet med, at Jonas René Jensen var årsag til dårligt arbejdsmiljø i forvaltningen.
Senere, på et møde i Økonomiudvalget den 29. oktober, gentog borgmesteren beslutningen. Han ville i en periode alene varetage spørgsmål og svar, baseret på hans samlede vurdering af arbejdsmiljøet. Det er denne manøvre, som Danmarksdemokraterne og Enhedslisten ser som en politisk blokering af faglig viden.
KL fastslår borgmesterens rolle
For at få afklaret de juridiske spilleregler har Middelfart Kommune rettet henvendelse til Kommunernes Landsforening (KL). Herfra er vurderingen klar, men rummer en vigtig nuance.
KL vurderer, at en borgmester godt kan beslutte, at spørgsmål i en periode skal gå via ham. Men ordet "via" er afgørende. Det betyder ifølge KL, at borgmesteren fungerer som en mellemstation. Han skal modtage spørgsmålet, sende det videre til forvaltningen, og når forvaltningen har udarbejdet et fagligt svar, skal dette sendes uændret tilbage til spørgeren.
KL understreger, at borgmesteren ikke har kompetence til selv at svare på byrådsmedlemmernes spørgsmål i stedet for forvaltningen. Politikere har krav på partipolitisk uafhængige og faglige svar fra embedsværket. Hvis borgmesteren selv formulerer svarene, agerer han som politiker og ikke som faglig forvaltning.
Forslaget faldt ved afstemning
På trods af de fremlagde oplysninger om manglende arbejdsmiljøsager, lykkedes det ikke mindretallet at få vedtaget deres forslag. Danmarksdemokraterne og Enhedslisten ønskede en officiel anerkendelse af, at beskyldningerne om det dårlige arbejdsmiljø var udokumenterede.
Afstemningen viste dog, at byrådet er splittet i tre grupper i denne sag. Forslaget blev stemt ned med 15 stemmer imod. Det var Socialdemokratiet (A), SF (F), Dansk Folkeparti (O) og Morten Weiss-Pedersen, der stemte imod.
Kun Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Christian Lynggaard Pedersen stemte for forslaget (3 stemmer). Venstres gruppe på 7 medlemmer valgte at undlade at stemme.
Dermed står restriktionerne og den nuværende praksis indtil videre ved magt, selvom kritikerne fastholder, at det sker på et falsk grundlag.
Indholdet er baseret på offentligt tilgængelige dokumenter fra Middelfart Kommune. AI kan lave fejl - tjek altid originalkilderne ved vigtige beslutninger.