Det hører til sjældenhederne, at en afstemning i byrådssalen ender helt lige, men det var præcis, hvad der skete mandag den 2. juni. Et forslag fra Danmarksdemokraterne om at indføre faste frister for udsendelse af materiale til forhandlingsmøder endte i et dødt løb med 12 stemmer for og 12 stemmer imod.
Resultatet betyder, at forslaget er bortfaldet. I kommunalpolitik kræver vedtagelse af forslag nemlig et flertal. Når stemmerne står lige, kan et forslag ikke gennemføres, og de nuværende regler fortsætter dermed uændret.
Krav om tid til fordybelse
Sagen landede på byrådets bord, fordi Danmarksdemokraterne ønskede at ændre måden, politikerne modtager deres arbejdspapirer på. Partiet argumenterede for, at det er nødvendigt at modtage dokumenter og bilag i bedre tid end tilfældet er i dag, hvis man skal sikre en ordentlig demokratisk proces.
I sagsfremstillingen lagde forslagsstillerne vægt på tre centrale begreber: gennemsigtighed, grundighed og et velforberedt beslutningsgrundlag. Argumentet lød, at når store mængder information skal fordøjes på kort tid, kan det gå ud over kvaliteten af de beslutninger, der træffes på borgernes vegne.
Hensyn til de små partier
En central del af begrundelsen for forslaget var hensynet til de mindre partier i byrådssalen. Danmarksdemokraterne påpegede, at det især er en udfordring for partier med få eller enkelte mandater, hvis materialet kommer sent.
Store partier har ofte flere øjne til at læse bilagene igennem og fordele arbejdet imellem sig. Sidder man derimod alene eller kun to mandater, skal man selv igennem hver eneste side i de ofte tekniske og omfattende bilag, der danner grundlag for forhandlinger om alt fra budgetter til lokalplaner. Ved at sikre dokumenterne i god tid, ville forslaget give alle parter – uanset størrelse – lige muligheder for at sætte sig grundigt ind i stoffet.
Byrådet delt midt over
Afstemningen afslørede en dyb splittelse i byrådet omkring spørgsmålet. På den ene side stod en bred gruppe bestående af SF (F), Venstre (V), Danmarksdemokraterne (Æ) og Enhedslisten (Ø). De bakkede alle op om ønsket om faste tidsfrister.
På den anden side stemte Socialdemokratiet (A) og Dansk Folkeparti (O) imod forslaget. Det, der gjorde afstemningen særligt dramatisk, var splittelsen hos Det Konservative Folkeparti. Her valgte Christian Lynggaard at stemme for forslaget sammen med ja-siden, mens partikollegaen Morten Weiss-Pedersen stemte imod sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
En enkelt stemme kunne have ændret alt
Det døde løb på 12-12 skyldtes ikke kun de fremmødte politikeres uenigheder, men også hvem der ikke var til stede. Allan Buch deltog ikke i sagens behandling. Havde han været til stede og afgivet stemme, ville vægtskålen være tippet til den ene eller anden side, og resultatet kunne have set anderledes ud.
Nu står det klart, at der ikke indføres nye, faste krav til, hvor lang tid i forvejen materiale skal udsendes før forhandlingsmøder. For borgerne betyder det, at de politiske processer fortsætter efter de hidtidige retningslinjer, hvor fleksibilitet i udsendelsen af materiale vægtes over faste, lange tidsfrister.
Indholdet er baseret på offentligt tilgængelige dokumenter fra Middelfart Kommune. AI kan lave fejl - tjek altid originalkilderne ved vigtige beslutninger.