Byrådet har på sit møde den 23. juni 2025 vedtaget en reduktion af kommunens budgetter på samlet 6,084 millioner kroner. Beslutningen er en direkte konsekvens af, at den økonomiske udvikling i samfundet har været mildere end frygtet, da budgetterne oprindeligt blev lagt.

Når kommunerne lægger deres budgetter for det kommende år, sker det på baggrund af et skøn over, hvor meget priser og lønninger forventes at stige. Hvis priserne stiger, skal kommunen bruge flere penge blot for at opretholde det samme serviceniveau. Men virkeligheden har vist sig at være anderledes end prognoserne.

Derfor skal pengene tilbage

Baggrunden for beslutningen er en aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Regeringen. Parterne forhandler hvert år om økonomien, og her indgår en såkaldt midtvejsregulering. Det er en mekanisme, der skal sikre, at kommunernes økonomi passer til de faktiske forhold.

Den seneste opgørelse viser, at det skøn for pris- og lønudviklingen fra 2024 til 2025, som man tidligere lænede sig op ad, var for højt. Tingene er simpelthen ikke blevet så dyre, som man troede, og lønningerne er ikke steget i den forventede takt. Derfor har KL og Regeringen aftalt, at kommunerne på landsplan skal efterafregne 936 millioner kroner.

For Middelfart Kommune betyder denne landsaftale, at der konkret skal findes 6,084 millioner kroner. Da kommunen havde baseret sin budgetlægning på de oprindelige, højere skøn, står der nu teknisk set for mange penge i budgetterne i forhold til det opdaterede prisniveau.

Her findes pengene

Forvaltningen har peget på, at pengene skal findes ved at reducere budgetterne ude i de enkelte udvalg, så de afspejler den lavere prisudvikling. Byrådet har godkendt, at reduktionen fordeles bredt over hele den kommunale drift.

Det største beløb hentes på Social- og Sundhedsudvalgets område. Her reduceres budgettet med godt 2,1 millioner kroner. Det er den tungeste post i regnskabet, hvilket typisk afspejler, at dette område har de største driftsbudgetter i kommunen.

Også børne- og skoleområdet mærker justeringen. Skoleudvalget skal aflevere 1,15 millioner kroner, mens Børn, Kultur og Fritidsudvalget reduceres med knap 940.000 kroner.

Administrationen og den centrale styring går heller ikke fri. Økonomiudvalget, der dækker den administrative drift, får reduceret sit budget med over 900.000 kroner.

Hjælp til servicerammen

Selvom det sjældent er populært at fjerne penge fra budgetterne, løser manøvren faktisk et andet problem for kommunen. I forbindelse med den anden budgetopfølgning har der været udfordringer med at overholde servicerammen – det loft, staten har lagt over, hvor mange penge kommunerne må bruge på service.

Ved at trække pris- og lønreguleringen ud af udvalgenes budgetter, skabes der luft i regnskabet. Det beløb, der nu trækkes tilbage fra udvalgene, overføres til finansbudgettet for at dække den regning på midtvejsreguleringen, som kommunen har fået fra staten.

Beslutningen blev godkendt af et næsten fuldtalligt byråd. Kun Kaj Johansen og Alex Gren deltog ikke i sagens behandling på grund af afbud.