Skoletræthed er et velkendt fænomen, men fra næste skoleår får de ældste elever i Middelfart Kommune en ny mulighed for at gribe deres uddannelse an på en anden måde. Byrådet har godkendt en model for såkaldt juniormesterlære, der træder i kraft allerede fra skoleåret 2025/2026.
Det betyder konkret, at elever, der starter i 8. eller 9. klasse til sommer, kan vælge en hverdag, hvor bøger og tavleundervisning delvist skiftes ud med praktisk arbejde på en arbejdsplads eller i et værksted. Målet er at give de unge en mere praksisorienteret vej gennem udskolingen, uden at de mister kontakten til deres skolekammerater.
Bliver i klassen med vennerne
En af de centrale diskussioner har været, hvordan ordningen skulle skrues sammen rent praktisk. Lovgivningen tillader, at man samler alle mesterlære-elever i særlige klasser på tværs af skoler, men i Middelfart er valget faldet på en decentral model.
Det betyder, at eleverne ikke skal skifte skole for at komme i juniormesterlære. Tilbuddet oprettes på den enkelte skole, og eleven forbliver tilknyttet sin oprindelige stamklasse. Tanken bag beslutningen er at sikre, at de unge bliver i et trygt miljø med voksne, de kender, og at de bevarer deres sociale relationer i lokalområdet. Samtidig minimerer det transporttiden for den enkelte elev.
Skolerne har også mulighed for at samarbejde med hinanden, hvis det vurderes at være den bedste løsning for den enkelte elev, men udgangspunktet er det lokale.
En anderledes afgangseksamen
Juniormesterlære er ikke bare en forlænget praktik. Det er et formelt uddannelsesforløb, der erstatter den almindelige undervisning i flere fag. Eleverne skal som minimum stadig modtage undervisning i dansk og matematik, men skolelederen kan beslutte, om der også skal tilbydes fag som engelsk eller fysik/kemi.
Forløbet afsluttes med en særlig afgangsprøve. For at få adgang til en erhvervsuddannelse (EUD) kræver det, at eleven opnår karakteren 02 i dansk og matematik samt gennemfører en afsluttende evalueringssamtale. Det er også muligt at søge ind på andre ungdomsuddannelser, men det vil i så fald kræve en optagelsesprøve.
Bekymringer om det sociale liv
Selvom modellen nu er vedtaget, har der i høringsfasen været rejst opmærksomhedspunkter fra blandt andet skolebestyrelser og faglige organisationer. En af bekymringerne går på risikoen for at skabe A- og B-hold, samt frygten for, at mesterlære-eleverne bliver koblet af klassens sociale liv, når de er væk i praktik, mens resten af klassen har almindelig undervisning.
Der er også stillet spørgsmålstegn ved, om de lokale virksomheder er klar til opgaven, og om der er ressourcer nok til den nødvendige vejledning af de unge. Forvaltningen anerkender disse udfordringer og lægger op til en dynamisk evaluering, hvor man løbende tilretter ordningen baseret på erfaringerne fra det første år.
Økonomien bag ordningen
Da loven om juniormesterlære blev vedtaget sent i 2024, er økonomien endnu ikke fuldt på plads fra statens side. Forventningen er dog, at Middelfart Kommune vil modtage cirka 520.000 kroner i 2025 til ordningen, stigende til godt 1,2 millioner kroner årligt i de efterfølgende år.
Pengene fordeles direkte ud til skolerne baseret på, hvor mange elever der rent faktisk benytter sig af tilbuddet. Det skal sikre, at ressourcerne følger de unge, der vælger den praktiske vej.
Indholdet er baseret på offentligt tilgængelige dokumenter fra Middelfart Kommune. AI kan lave fejl - tjek altid originalkilderne ved vigtige beslutninger.