Der skal plantes mere skov, udtages lavbundsjorde og etableres biogasanlæg i Middelfart Kommune. Det er nogle af hovedingredienserne i den nye Klimaplan 2.0, som et flertal i byrådet den 23. juni besluttede at sende i offentlig høring.

Planen sætter retningen for kommunens klimaarbejde frem mod 2030 og har det langsigtede mål, at Middelfart skal være helt klimaneutral i 2045. Men før vi når så langt, er der en bunden opgave, der skal løses inden for de næste fem år.

Jagten på de manglende 32.000 tons

Tallene taler deres eget tydelige sprog. I 2022 var udledningen af CO2 i Middelfart Kommune som geografisk område på 275.000 tons. For at leve op til både den lokale klimaplan og den nationale klimalov om en reduktion på 70 procent i forhold til 1990, skal denne udledning reduceres med 125.000 tons frem mod 2030.

En stor del af arbejdet bliver gjort via lovgivning fra Folketinget og EU. Beregninger viser, at nye nationale og europæiske regler vil barbere cirka 93.000 tons af udledningen. Men det er ikke nok. Når den forventede effekt af lovgivningen er regnet med, mangler der stadig at blive fundet reduktioner for 32.000 tons CO2. Det er den såkaldte "manko", som kommunen selv skal finde løsninger på.

Ifølge den nye klimaplan skal disse ekstra reduktioner findes gennem tre primære håndtag:

  • Udtagning af lavbundsjorde
  • En betydelig skovrejsning
  • Etablering af biogasanlæg

Disse tiltag hører under indsatsområdet for landbrug og arealanvendelse.

Syv områder skal drive værket

Klimaplan 2.0 bygger videre på erfaringerne fra den nuværende DK2020-plan og er blevet til på baggrund af en klimapolitisk aftale indgået i maj 2025 samt flere byrådsseminarer. Planen opererer med syv konkrete indsatsområder, der dækker alt fra energi til borgerinddragelse:

  • Energi: Fokus på produktion og forsyning.
  • Transport: Hvordan vi flytter os rundt.
  • Landbrug og Arealanvendelse: Herunder skov og biogas.
  • Forbrug: Det såkaldte scope 3, som handler om de varer og ydelser, vi køber.
  • Klimatilpasning: Håndtering af fremtidens vejr.
  • Flere med til klimahandling: Partnerskaber og involvering af borgerne.
  • Kommunen som motor: Hvordan kommunen selv agerer som organisation.

Særligt de tre første punkter er tunge i regnskabet, da de dækker de største geografiske udledninger.

Kommunen skal feje for egen dør

Udover de store linjer i landskabet lægger planen vægt på kommunens egen rolle. Middelfart Kommune skal agere som et "bæredygtigt samfund" ved at se på sin rolle som både indkøber, bygherre og arbejdsgiver. Det handler ikke kun om at stille krav til andre, men om at vise vejen gennem egen drift.

Samtidig er der lagt op til, at kommunen skal spille en aktiv rolle i at inspirere borgere og virksomheder. Høringsfasen, som nu går i gang, har netop til formål at starte en dialog om, hvordan kommunen bedst bakker op om lokale klimainitiativer, der også kan styrke fællesskabet.

Politisk uenighed om planen

Selvom klimamålene er ambitiøse, var der ikke enighed hele vejen rundt i byrådssalen, da udkastet skulle godkendes. Planen blev vedtaget med 14 stemmer for og 9 imod.

Socialdemokratiet (A), Konservative (C), SF (F) og Dansk Folkeparti (O) stemte for planen. Imod stemte Venstre (V), Danmarksdemokraterne (Æ) og Enhedslisten (Ø). Alex Gren og Kaj Johansen var ikke til stede under behandlingen.

Hvad sker der nu?

Nu sendes Klimaplan 2.0 i høring hos relevante organisationer og interessenter. Sideløbende arbejdes der på at få en ekstern certificering af planen via Klimaalliancen.

Når høringssvarene er kommet ind og behandlet, forventes den endelige plan at skulle igennem Økonomiudvalget den 26. august, før den lander på Byrådets bord til endelig vedtagelse den 1. september 2025.