Tiden hvor en visitator skulle godkende hvert enkelt bad eller støvsugning er forbi i Middelfart Kommune. Mandag den 23. juni vedtog et flertal i byrådet den nye model for ældreplejen, som træder i kraft allerede den 1. juli 2025.
Beslutningen er den lokale udmøntning af den nationale Ældrelov, der blev vedtaget før jul. Kernen i den nye lov er et opgør med den detaljestyring, der har præget ældreområdet i årtier. I stedet for at visitere til specifikke ydelser, skal kommunen nu tilbyde såkaldt "helhedspleje".
For borgerne betyder det konkret, at hjælpen ikke længere er låst fast i et rigidt skema. Hvis behovet ændrer sig på dagen, kan medarbejderen og den ældre aftale at bruge tiden anderledes, uden at der skal ringes til en visitator først.
Fem nye veje til hjælp
Forvaltningen har analyseret de nuværende modtagere af hjemmehjælp for at finde den bedste måde at strukturere den nye frihed på. Resultatet, som byrådet nu har godkendt, er en opdeling i fem forskellige forløb:
- Afklaringsforløbet: Et kort forløb på maksimalt 10 dage. Det bruges typisk til nye borgere eller efter en sygehusindlæggelse. Her er fokus på at finde ud af, hvad borgeren selv kan, og hvad der er brug for hjælp til.
- Fire pleje- og omsorgsforløb: Disse dækker spektret fra let støttebehov til højt støttebehov.
Det er visitationen, der afgør, hvilket af de fem forløb en borger hører til. Men inden for det enkelte forløb er rammerne vide. Medarbejderne kan tilpasse hjælpen efter en faglig vurdering og i direkte dialog med borgeren.
Lytter til de ældre
Modellen har været sendt i høring hos blandt andet Ældrerådet og Handicaprådet, og deres feedback har sat et konkret aftryk på den endelige model. Oprindeligt var der tanker om at inddele forløbene efter tidspunkter på døgnet (dag, aften, nat).
Efter høringssvarene er dette ændret, så det udelukkende er borgerens støttebehov, der afgør placeringen i et forløb. Det sikrer, at fokus forbliver på mennesket frem for kalenderen.
Farvel til kvalitetsstandarder
Med den nye lov følger også et farvel til de lange, tekniske kvalitetsstandarder, som kommunen tidligere var forpligtet til at lave. I stedet skal informationen til borgerne være lettere tilgængelig.
Kommunen vil opdatere sin hjemmeside, så det fremgår tydeligt, hvilket serviceniveau man kan forvente i de nye pleje- og omsorgsforløb. Dette bygger videre på erfaringerne fra Middelfart Kommunes arbejde med velfærdsaftalen og frisættelsen, hvor man allerede har øvet sig i at beskrive service frem for paragraffer.
Hvem gælder det for?
Ældreloven er primært rettet mod borgere over 67 år. Men byrådet har besluttet, at de nye principper også skal gælde for borgere under 67 år, hvor det giver faglig mening. Det betyder, at yngre borgere med plejebehov også kan opleve den mere fleksible tilgang, som helhedsplejen lægger op til.
Selve visitationen til et forløb udløser en skriftlig afgørelse, som borgeren kan klage over til Ankestyrelsen. Men de løbende justeringer i hverdagen kræver ikke nye papirer og afgørelser. Det skal give mere tid til omsorg og mindre tid foran computeren.
Politisk uenighed
Selvom de store linjer i frisættelsen ofte har haft bred opbakning i Middelfart, var der ikke enighed om denne konkrete udmøntning af Ældreloven.
Sagen blev godkendt med 21 stemmer for. Det var Socialdemokratiet, Konservative, SF, Dansk Folkeparti og Venstre, der stemte ja. Danmarksdemokraterne (Æ) og Enhedslisten (Ø) stemte imod forslaget. Kaj Johansen og Alex Gren var fraværende ved afstemningen.
Implementeringen starter med det samme, og personalet i hjemme- og sygeplejen er allerede i maj og juni blevet klædt på til de nye opgaver gennem en række informationsmøder.
Indholdet er baseret på offentligt tilgængelige dokumenter fra Middelfart Kommune. AI kan lave fejl - tjek altid originalkilderne ved vigtige beslutninger.