Middelfart Kommune står over for en markant ændring i måden, vi hjælper ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet. På byrådsmødet den 23. juni godkendte et stort flertal af politikerne de nye pejlemærker, der skal styre fremtidens beskæftigelsesindsats.

Beslutningen markerer et skifte væk fra systemets firkantede regler og over mod en hverdag, hvor det enkelte menneske og det konkrete resultat er i centrum. Det er ikke længere nok, at procedurerne er overholdt, hvis det ikke fører til et job.

En lokal oversættelse af en national reform

Baggrunden for de nye lokale retningslinjer skal findes på Christiansborg. Den 9. april indgik Regeringen sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en omfattende aftale om en reform af beskæftigelsessystemet.

Aftalen bærer titlen "Mere værdighed, større frihed og færre regler", og den betegnes som den mest omfattende reform af området nogensinde. Det er denne store nationale omvæltning, som Byrådet nu har taget de første skridt til at implementere lokalt i Middelfart.

Opgaven for kommunen er at "oversætte" reformen, så de nye frihedsgrader bliver brugt fornuftigt. Målet er at udnytte friheden til at skabe løsninger, der passer bedre til borgerne og virksomhederne i netop vores kommune.

Hvad betyder det for borgerne?

For den ledige borger i Middelfart vil ændringerne betyde et opgør med bureaukratiet. De nye politiske pejlemærker lægger op til en forenkling af målgrupperne og reglerne i systemet. Indsatsen skal fremover være mere individuel og tilpasset den enkelte person frem for at følge standardiserede proceskrav.

Helt konkret ændres måden, succesen måles på. Tidligere har der været stort fokus på proceskrav – altså om systemets regler og tidsfrister blev overholdt. Fremover skal der måles på to ting:

  • Om borgerne faktisk kommer i job eller uddannelse.
  • Hvor tilfredse borgere og virksomheder er med mødet med den lokale jobindsats.

Det skal skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne, og samtidig skal samspillet med både det lokale erhvervsliv og civilsamfundet styrkes.

Vigtigt for kommunekassen

Selvom sagen handler om mennesker, handler den også om økonomi. Beskæftigelsesområdet er en tung post på kommunens budget med direkte betydning for velfærden. Logikken er simpel: Jo flere borgere der kommer i job, jo færre udgifter har kommunen til overførselsindkomster, og jo flere skatteindtægter kommer der ind.

Samtidig er adgangen til arbejdskraft afgørende for, at de lokale virksomheder kan vækste. Derfor betragtes en velfungerende jobindsats som en nøgle til hele kommunens udvikling.

Politisk uenighed om retningen

Vejen frem mod de nye pejlemærker har været grundig. Byrådet diskuterede første udkast på et temamøde den 13. maj, hvorefter teksten blev tilrettet. Den 11. juni var sagen forbi Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, inden den endelige godkendelse nu er faldet i byrådssalen.

Selvom målet om mindre bureaukrati lyder tiltalende, var der ikke fuld enighed i salen. Et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Konservative, SF, Dansk Folkeparti, Venstre og Danmarksdemokraterne stemte for de nye pejlemærker.

Enhedslisten valgte som det eneste parti at stemme imod forslaget. Dermed blev de nye retningslinjer vedtaget med 22 stemmer for og 1 imod.