Når de nye byrådsmedlemmer sætter sig i stolene efter kommunalvalget til perioden 2026-2029, bliver det under en forenklet lønstruktur. På byrådsmødet den 5. maj 2025 besluttede et flertal af politikerne nemlig at afskaffe muligheden for at vælge den såkaldte »erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste«.
Beslutningen kommer som følge af en ændring i den nationale lovgivning, der pålægger alle landets byråd aktivt at tage stilling til lønformerne senest seks måneder før en valgperiode udløber. For Middelfart Kommune betød det, at deadline for beslutningen var den 30. juni 2025.
Farvel til administrativt tungt system
Hidtil har det været en fast ret for byrådsmedlemmer at kunne fravælge det faste vederlag for i stedet at få dækket præcis de timer, de er væk fra deres civile arbejde. Men den model er nu fortid i Middelfart Kommune for den kommende periode.
Baggrunden for ændringen skal findes i et ønske om at modernisere reglerne. Kommunernes Landsforening (KL) har længe betegnet ordningen som utidssvarende og har presset på for en lovændring hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Argumentet er, at ordningen skaber usikkerhed om kommunens udgifter og kræver store ressourcer at administrere.
Forvaltningen i Middelfart Kommune har bakket op om denne vurdering. Hvis en politiker vælger ordningen med tabt arbejdsfortjeneste, kræver det nemlig en omfattende månedlig kontrol. Politikeren skal løbende indsende dokumentation for sit fravær fra det civile job, og kommunens ansatte skal herefter gennemgå tallene og holde dem op mod de vedtagne retningslinjer, før pengene kan udbetales.
Sådan fungerede den gamle model
Systemet, som nu afskaffes for næste valgperiode, fungerede ved, at hvert enkelt byrådsmedlem ved udgangen af et år kunne vælge lønform for det kommende år.
Valget stod mellem to modeller:
- Et fast vederlag (standardløsning).
- Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
Hvis en politiker valgte løsningen med erstatning, ville det faste vederlag blive reduceret med et fast beløb – i 2025-niveau svarede reduktionen til 26.056 kroner. Til gengæld ville politikeren så få udbetalt penge svarende til den faktiske løn, de gik glip af på deres arbejde, når de var til møder.
Ingen praktisk betydning her og nu
Selvom det principielt er en indskrænkning af politikernes valgmuligheder, får beslutningen ingen konsekvenser for kommunens nuværende økonomi. Fakta er nemlig, at ordningen slet ikke bliver brugt.
Gennem de seneste funktionsperioder har ingen af de lokale politikere benyttet sig af muligheden for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Der er derfor heller ikke afsat noget budget til ordningen i dag; pengene er udelukkende afsat til de faste vederlag.
Havde byrådet valgt at bevare ordningen, ville det have betydet, at økonomien ville blive mere uforudsigelig, da udgiften i så fald ville afhænge fuldstændigt af indkomstgrundlaget for de politikere, der måtte blive valgt ind og benytte sig af muligheden.
Enhedslisten stemte imod
Selvom forvaltningen anbefalede at droppe ordningen af hensyn til bureaukrati og økonomisk styring, var der ikke fuld enighed i byrådssalen.
Beslutningen blev godkendt med 24 stemmer for. Det var partierne Socialdemokratiet (A), Konservative (C), SF (F), Dansk Folkeparti (O) og Danmarksdemokraterne (Æ), der valgte at følge anbefalingen og lukke ordningen.
Enhedslisten (Ø) valgte som det eneste parti at stemme imod forslaget om at afskaffe muligheden. Dermed er beslutningen dog truffet, og det kommende byråd kan ikke ændre på vilkårene, når først valgperioden 2026-2029 går i gang.
Indholdet er baseret på offentligt tilgængelige dokumenter fra Middelfart Kommune. AI kan lave fejl - tjek altid originalkilderne ved vigtige beslutninger.