Det er muligt for ansatte og samarbejdspartnere at trække i nødbremsen, hvis de oplever ulovligheder eller alvorlige svigt i Middelfart Kommune. I 2024 blev den digitale sladrehank – whistleblowerordningen – benyttet syv gange. Men det var langt fra alle henvendelser, der førte til en egentlig sagsbehandling.

Faktisk viser den årlige afrapportering, som Byrådet netop er blevet orienteret om, at kun en enkelt af de syv henvendelser faldt inden for skiven af, hvad ordningen er beregnet til. De øvrige seks henvendelser blev sorteret fra allerede i den indledende screening.

Den enlige sag blev droppet

Selvom én sag blev vurderet som alvorlig nok til at falde ind under ordningens mandat, fik den ingen konsekvenser. Sagen endte nemlig med at blive lukket af kommunens interne whistleblower-enhed uden en afgørelse i selve substansen.

Årsagen var hensynet til anmelderen. Da enheden gik i gang med at undersøge forholdene, stod det klart, at det ikke ville være muligt at gennemføre undersøgelsen uden en betydelig risiko for, at anmelderens identitet ville blive afsløret. Da hele fundamentet for ordningen er muligheden for anonymitet, bad enheden om samtykke til at fortsætte trods risikoen.

Det samtykke ønskede indberetteren ikke at give. Derfor valgte enheden at afslutte sagen for at garantere, at vedkommende forblev anonym, fremgår det af orienteringen til politikerne.

Derfor blev seks sager afvist

Når seks ud af syv henvendelser blev afvist, skyldes det primært misforståelser om, hvem der må bruge systemet. Whistleblowerordningen i Middelfart Kommune er ikke en klageindgang for utilfredse borgere, men et værktøj for folk med en arbejdsmæssig tilknytning til kommunen.

Flere af de afviste sager kom fra personer, der hverken var ansat eller havde anden arbejdsmæssig relation til kommunen. Disse personer blev i stedet henvist til de officielle klageveje via links til relevante myndigheders hjemmesider.

Advokater agerer dørmænd

For at sikre at systemet fungerer uvildigt, er det ikke kommunens egne chefer, der åbner posten først. Det er advokatfirmaet Bech-Bruun, der fungerer som ekstern leverandør og 'dørmand'.

Det er advokaterne herfra, der foretager den første screening. De vurderer, om en henvendelse falder indenfor eller udenfor lovens rammer. Kun de sager, der vurderes at være reelle whistleblower-sager, sendes videre til kommunens interne enhed.

Samarbejdet med Bech-Bruun fungerer også som en kontrolmekanisme. Når den interne enhed i kommunen har færdigbehandlet en sag, ryger den tilbage til advokatfirmaet. Her vurderer de, om kommunens folk har håndteret sagen og resultatet korrekt. Det skal sikre en uvildig vurdering af håndteringen, så borgerne og de ansatte kan have tillid til systemet.

Det koster ordningen

Prisen for at have sikkerhedsventilen installeret varierer efter aktivitetsniveauet, da advokatfirmaet betales afhængigt af antallet af sager, de skal vurdere.

Gennem de seneste år har udgiften til den eksterne bistand ligget stabilt på mellem 65.000 og 70.000 kroner årligt. Dette beløb dækker både den indledende screening af sagerne og den efterfølgende kvalitetssikring af kommunens arbejde.

Fakta om systemet

Middelfart Kommunes ordning har eksisteret siden december 2021. Den blev oprettet i samarbejde med Hovedudvalget for at sikre, at der findes en sikker kanal til at rapportere om alvorlige fejl.

Det er ikke småting, ordningen er beregnet til. Der kan indberettes om overtrædelser af EU-retten, alvorlige lovovertrædelser eller andre tunge forhold i kommunens forvaltning. Mindre samarbejdsproblemer eller almindelig utilfredshed hører ikke hjemme her.

Selve den interne enhed, der modtager de godkendte sager fra advokaterne, er smalt besat med topledelse og specialister. Den består af Løn- og Økonomichefen, HR- og Sekretariatschefen samt en medarbejder fra Personalejura. Det er denne gruppe, der vurderer sagens kompleksitet og beslutter, om de selv kan løse den, eller om der kræves ekstern hjælp.