Mere individuel hjælp til ledige – og mindre tid på faste proceskrav. Det er kernen i de politiske pejlemærker, som Middelfart Kommune har udarbejdet til den lokale implementering af den nye, nationale beskæftigelsesreform.
Pejlemærkerne skal sætte retning for, hvordan jobindsatsen fremover skal tilrettelægges lokalt, når der bliver større frihed til at organisere indsatsen og bruge ressourcerne dér, hvor de gør mest gavn for borgerne.
Fra proceskrav til job og uddannelse
Ifølge sagsfremstillingen lægger reformen op til et tydeligere skifte fra proceskrav til resultater. Det betyder, at fokus i højere grad bliver målt på, om borgere kommer i job eller uddannelse – samt på tilfredshed hos både borgere og virksomheder i mødet med jobindsatsen.
Kommunen peger samtidig på, at beskæftigelsesområdet både påvirker borgernes hverdag og den lokale udvikling: Job og adgang til arbejdskraft spiller en central rolle for virksomhederne – og flere i job kan også påvirke kommunens økonomi via færre udgifter og flere indtægter.
Drøftet politisk i foråret
Pejlemærkerne har været drøftet på et temamøde i Byrådet den 13. maj og efterfølgende tilrettet på baggrund af input. Den reviderede udgave har også været behandlet i Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11. juni, før sagen igen blev sendt videre til Byrådet.
I materialet fremgår der ikke en konkret beslutningstekst, men pejlemærkerne er fremlagt som rammen for det videre arbejde med at omsætte reformen til lokale løsninger – blandt andet med mere sammenhæng for borgerne og et tættere samspil med virksomheder og civilsamfund.
Indholdet er baseret på offentligt tilgængelige dokumenter fra Middelfart Kommune. AI kan lave fejl - tjek altid originalkilderne ved vigtige beslutninger.