Skoleudvalget har påbegyndt arbejdet med at sætte retningen for skolepolitikken de næste fire år. På mødet i marts diskuterede udvalget, hvilke 3-5 hovedområder der skal have ekstra fokus i perioden 2026-2029.

Parallelt med ny vision

Arbejdet sker samtidig med, at Middelfart Kommune er i gang med at lave en ny vision. Alle kommunens udvalg skal nu opstille politiske mål inden for deres ansvarsområder, og Skoleudvalget er altså gået i gang med at finde frem til de emner, som skal prioriteres særligt højt på skoleområdet.

Udvalget har fået anbefalinger fra det tidligere skoleudvalg at bygge videre på, og skal nu overveje, hvilke af disse der skal få særlig vægt i de nye mål.

Fem måneders proces

Den endelige beslutning skal først træffes til sommer. I april holder udvalget en ny drøftelse af målene, og på et byrådsseminar i slutningen af marts bliver der mulighed for at koordinere på tværs af udvalg.

I maj skal udvalget tage endelig stilling til målene, hvorefter Byrådet samler alle udvalgenes mål og vedtager dem samlet i juni.

Fra mødet i marts er der sendt en særskilt opsamling til udvalgets medlemmer.