1. budgetopfølgning pr. 28.2.2021 (hele kommunen)

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 1. budgetopfølgning pr. 28. februar 2022.
Med henblik på at gøre budgetopfølgningen mere simpel og forståelig måles resultatet på driften fremadrettet op imod det korrigerede budget u. overførte midler fra tidligere år.
På anlægsområdet, hvor der typisk er større overførsler mellem årene, måles afvigelserne op imod det korrigerede budget inkl. overførte anlægsbevillinger medmindre andet er angivet.
Budgetopfølgningens fokus retter sig imod tre forhold:

Hvordan er den samlede strukturelle balance i opfølgningen og udgør afvigelserne et problem?
Når der tales om den strukturelle balance ses der alene på de realiserede udgifter og indtægter. Der ses således ikke på afvigelser i forhold til budget. Den strukturelle balance er et udtryk for forventningerne til om kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning mv. er tilstrækkelige til at dække de udgifter, kommunen selv skal afholde til drift, anlæg og afdrag på lån. En langsigtet strukturel balance er således et udtryk for om kommunens økonomi er bæredygtig på længere sigt.
 

Hvad er det samlede resultat på den skattefinansierede drift ?
Her udvalgsområdernes forbrug op imod det korrigerede budget uden opsparet overskud. Det korrigerede budget indeholder de tillægsbevillinger der er givet i året og viser således hvilket resultat de forskellige driftsområder forventes at få?
 

Hvad er forbruget på service og overholdes servicerammen ?

Her sammenlignes det samlede forbrug på service med det oprindelige budget til service  (servicerammen).

Drift:
Hovedforklaringerne på afvigelserne på de enkelte udvalgsområder er følgende: 
På Økonomiudvalgets område tegner der sig et merforbrug på 12,0 mio. kr. Merforbruget vedrører primært tidligere beslutninger om opnormering i lokalplanlægning, byggesagsbehandling, byggesagsstyring og styrket projektering, styring og tilsyn med jordudstykninger. Herudover er der merforbrug på selvforsikring på arbejdsskadeområdet og merforbrug på forsikringsområdet. Merforbruget på arbejdsskade tegner til at være varigt og kommer til at indgå i den tekniske budgetlægning for 2023. Merforbruget modvirkes i nogen grad af merindtægter fra Bridgewalking.
På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 8,0 mio. kr. Merforbruget henfører sig især til forsikrede ledige. Der forventes herudover mindreforbrug på driften af jobcenteret og merudgifter til sygedagpenge.
På Skoleudvalgets område forventes merforbrug 1,5 mio. kr. Merforbruget henfører sig især til decentrale enheders forbrug af opsparede midler fra tidligere år. Specialundervisningsområdet er væsentligt udfordret af tilgang, som dog ind til videre kan dækkes ind fra mindreforbrug andre steder på rammen, herunder sparede afregninger til skoletilbud i andre kommuner. Der er iværksat en VIVE-analyse med henblik på at forbedre arbejdet med mellemformer på skolerne og derigennem skabe mere inkluderende læringsfællesskaber på den lokale distriktsskole.
På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 7,8 mio. kr. Dagtilbudsområdet oplever en betydelig stigning i pasningsbehovet, grundet mertilgang af 0-5 årige i forhold til det, befolkningsprognosen tilsagde. Derudover er der fortsat pres på tilgangen til specialiserede dagtilbud. På Børn og Familieområdet opleves en fortsat stigning i antallet anbringelser af unge med kriminalitetstruende adfærd og misbrugsadfærd. Handicapområdet er derudover udfordret af et højere udgiftsniveau end tidligere. Familie og Forebyggelse ser en risiko for, at der kan være tale om et strukturelt niveauskifte i udgifterne. Endelig er der mindreforbrug på Kultur og Fritidsområdet, som primært skyldes Bibliotekets underskudsafvikling.
På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et merforbrug på 23,2 mio. kr. til trods for der i forbindelse med budgetlægningen for 2022 blev tilført godt 25 mio. kr. til området. Merforbruget fordeler sig med 9,7 mio. kr. på Sundhedsområdet, 4,0 mio. kr. på Senior- og Velfærdsområdet og 9,5 mio. kr. på Social- og Velfærd.
Merforbruget på sundhedsområdet skyldes først og fremmest sygeplejen, som oplever, et stigende antal visitationer, mere komplekse borgerbehov og hurtigere hospitalsudskrivninger. Merforbruget på Senior- og Velfærdsområdet skyldes primært øget elevoptag på social- og sundhedsuddannelserne, mens merforbruget på Social- og Velfærdsområdet henfører sig til mertilgang af sager og fordyrelse af bestående sager, herunder bl.a. midlertidige og permanente botilbud til borgere, forsorgshjem mv. COVID-19 har i et vist omfang medvirket til merforbruget på områderne, men tegner sig samlet set kun for knap 2,5 mio. kr. 
På Teknisk Udvalgs område forventes et merforbrug på 3,1 mio. kr. som i al væsentlighed vedrører de kraftigt stigende forsyningsudgifter (el og gas). Stigningerne påvirker både forsyningsudgifterne på kommunens bygning og udgifterne til vejbelysning.
På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes budgetoverholdelse. 
Anlæg:
Afvigelserne på de enkelte anlægsprojekter fremgår af delopfølgningerne på udvalgsområderne. 
Det gennemgående billede er, at der kun sker delvis indhentning af efterslæbet på anlægsområdet. 
Det samlede billede: 
Det samlede billede - inklusiv det selvfinansierede område - fremgår af hovedoversigten som er vedlagt som bilag på sagen.

Godkendt.
John Kromann deltog ikke i sagens behandling.Afbud: John Kromann