Metode-changelog
Her samles korte, offentlige noter om ændringer i Nyt Middelfarts metode. Siden viser hvad der er ændret, hvornår det skete, og hvorfor ændringen er relevant for læseren.
Changeloggen viser sanerede forklaringer om promptversioner, artikelregler, billedregler, større rettelser og datakilder. Den kan opdateres ved at tilføje nye poster til den offentlige changelog-datafil og bygge sitet igen.
Interne driftsnoter, rå instruktioner, systemopsætning, adgangsoplysninger, lokale fejllogs og detaljer, der kan misbruges, vises ikke her og må ikke skrives ind i den offentlige changelog.
Genererede artikelbilleder skal vises med tydelig AI-illustrationsmærkning, og referencebilleder må kun bruges efter en dokumenteret rettigheds- og kvalitetsvurdering.
Hvorfor: Billeder må ikke ligne dokumentariske fotos, hvis de er illustrationer, og læseren skal kunne reagere, hvis et billede er misvisende.
Kilde-links fra artikler, sagsdata og metodeflader kan kontrolleres i et internt health-flow uden at publicere kildekopier eller tekniske kontrolresultater.
Hvorfor: Offentlige kilder skal kunne holdes sunde over tid, men teknisk fejllog og interne reparationsnoter hører ikke hjemme på artikelsiderne.
Nyt Middelfart har fået en samlet offentlig changelog for metode, promptversioner, artikelregler, billedregler, større rettelser og nye datakilder.
Hvorfor: Læseren skal kunne se, når arbejdsmetoden ændrer sig, uden at hver artikel skal fyldes med historiske forklaringer.
Artikler kan vise et metodepanel med kilder, promptversion, genereringstidspunkt, public QA-status og saneret billedinstruktion, når metadata findes.
Hvorfor: Metoden skal være synlig tæt på den enkelte artikel, men detaljerne skal samles i et panel, så brødteksten forbliver læsbar.
Første offentlige promptbibliotek viser sanerede beskrivelser af artikelgenerering, artikelchat og billed-QA med versionshistorik.
Hvorfor: Promptændringer skal kunne spores og forklares offentligt uden at vise rå instruktioner, driftsopsætning eller interne tekniske noter.
Den offentlige frontend bygger fortsat på statisk JSON fra den lokale indholdsdatabase, mens live-overlay og fallback kan bruges efter dokumenterede gates.
Hvorfor: Læseren og redaktionen skal kunne skelne mellem den primære indholdsvej og midlertidige eller supplerende datakilder.