Byråd
Den politiske forsamling, der træffer de største kommunale beslutninger.
Mange sager starter i et udvalg og ender i byrådet, hvis de skal have samlet politisk behandling.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Læsehjælp
Kommunal ordliste
Korte forklaringer på ord, der ofte optræder i kommunale dagsordener, referater og sager. Ordlisten er skrevet på almindeligt dansk, så det bliver nemmere at følge med i, hvad politikerne behandler.
Vigtig afgrænsning
Ordlisten er redaktionel hjælp til læsning, ikke juridisk rådgivning eller en officiel definition. Den er lavet til kommunale dagsordener, referater, sagskort og artikler.
Det betyder konkret, at siden hjælper med at læse kommunale tekster, men ikke afgør betydningen i en konkret sag.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde, hvis ordet betyder noget i din konkrete situation.
- Termer
- 24
- Senest opdateret
- 13. maj 2026
- Kildebasis
- Redaktionel forklaring
Møder og proces
9 ordDagsorden
Listen over de punkter, der skal behandles på et møde.
Et punkt på en dagsorden er ikke det samme som en nyhed. Først efter mødet kan referatet vise, hvad der faktisk skete.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Dagsordenspunkt
En enkelt sag eller orientering på en mødedagsorden.
Nyt Middelfart bruger dagsordenspunkter til at skelne mellem kommende behandling og faktiske beslutninger.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Høring
Et tidsrum, hvor borgere, virksomheder eller myndigheder kan give input til et forslag, hvis kommunen har åbnet for det.
Om en konkret sag er i høring, skal altid ses i den officielle sag eller hos kommunen.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Mødedato
Den dato, hvor et udvalg eller byrådet behandler et punkt.
På Nyt Middelfart bruges mødedatoen til at afgøre, om noget er kommende behandling eller kan være en beslutningsnyhed.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Orientering
Et punkt, hvor politikerne får information, men hvor der ikke nødvendigvis skal træffes en egentlig beslutning.
Orienteringspunkter har ofte lavere nyhedsværdi end sager med nye beslutninger eller tydelige konsekvenser.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Politisk udvalg
En gruppe byrådsmedlemmer, der behandler sager inden for et bestemt område.
Udvalg kan fx arbejde med skole, teknik, klima, økonomi eller socialområdet, før en sag eventuelt går videre.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Referat
Den officielle opsamling efter et møde, hvor det fremgår, hvad der blev behandlet og besluttet.
Nyt Middelfart bruger referater til at skelne mellem forslag før mødet og beslutninger efter mødet.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Økonomiudvalg
Et centralt politisk udvalg, der typisk behandler økonomi og større tværgående sager.
En sag kan komme gennem Økonomiudvalget, før byrådet behandler den samlet.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Sager og dokumenter
4 ordBilag
Ekstra dokumenter, der hører til en sag, fx kort, notater, beregninger eller tidligere beslutninger.
Bilag kan ofte forklare detaljerne bag den korte tekst i selve dagsordenen.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Forvaltning
Kommunens ansatte og faglige administration, som forbereder sager til politisk behandling.
Når en tekst siger, at forvaltningen indstiller noget, betyder det, at administrationen lægger et forslag frem.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Indstilling
Det forslag, forvaltningen lægger frem til politikerne.
En indstilling er ikke en beslutning. Den viser, hvad politikerne bliver bedt om at tage stilling til.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Sagsfremstilling
Den tekst, der forklarer baggrund, indhold og vurderinger i en sag.
Sagsfremstillingen er ofte der, hvor man kan se, hvorfor sagen er på dagsordenen.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Budget og økonomi
6 ordAnlægsbevilling
Penge, der afsættes til et konkret bygge- eller anlægsprojekt, fx en vej, en bygning eller en sti.
Når en sag handler om et projekt, kan anlægsbevillingen vise, om der er sat en økonomisk ramme af til arbejdet.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Budgetopfølgning
En status på, hvordan kommunens penge bruges i forhold til det budget, der er lagt.
Budgetopfølgninger kan pege på områder, hvor udgifter eller indtægter udvikler sig anderledes end ventet.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Driftsbudget
Penge til den løbende drift, fx personale, vedligeholdelse og daglige opgaver.
Driftsbudget adskiller sig fra anlægsprojekter, fordi det handler om den daglige drift over tid.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Pulje
En afsat mængde penge til en bestemt type formål eller projekter.
Puljer kan bruges til at støtte flere mindre initiativer inden for samme område.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Takst
Den pris eller betaling, kommunen fastsætter for en ydelse, ordning eller service.
Takster kan fx handle om brugerbetaling, gebyrer eller betaling for bestemte kommunale tilbud.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Tillægsbevilling
En ændring af den økonomiske ramme, efter at budgettet er lagt.
Tillægsbevillinger kan vise, at et område får flere eller færre penge end først planlagt.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Plan og byggeri
2 ordKommuneplan
En overordnet plan for kommunens udvikling, fx boliger, erhverv, natur og trafik.
Kommuneplanen sætter ofte rammer for senere lokalplaner og konkrete projekter.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Lokalplan
En plan for et bestemt område, fx hvad der må bygges, hvor højt der må bygges, og hvordan området skal bruges.
Lokalplaner er ofte centrale, når en sag handler om nye boliger, erhverv, byudvikling eller ændret brug af et område.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Service og drift
3 ordHandleplan
En plan for, hvilke handlinger kommunen vil arbejde med på et område.
Handleplaner kan handle om alt fra klima og trafik til socialområdet og beskriver ofte næste praktiske skridt.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Serviceniveau
Det niveau for hjælp, drift eller tilbud kommunen arbejder efter på et område.
Når serviceniveau ændres, kan det få betydning for borgernes hverdag, men den konkrete betydning skal læses i sagen.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.Udbud
Når kommunen konkurrenceudsætter en opgave, så flere leverandører kan byde på den.
Udbud kan handle om alt fra byggeri og drift til konkrete serviceopgaver.
Tjek altid den konkrete sag hos kommunen eller i den oprindelige kilde.