Ny tilsynsopgave og justeret model for afvikling af skoleudviklingssamtaler
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Det statslige kvalitetstilsyn blev nedlagt 1. april 2025, og ansvaret for at følge op på kvaliteten i kommunens folkeskoler ligger nu hos kommunen.
Den årlige skoleudviklingssamtale er en del af dette tilsyn. Med et nyt initiativ i Folkeskolens Kvalitetsprogram får skolebestyrelsen større indflydelse og kan fra skoleåret 2025/2026 bidrage med deres perspektiver i skoleudviklingssamtalerne.
Sagen omhandler orientering om tilsynsopgaven og godkendelse af en justeret model for gennemførelsen af skoleudviklingssamtaler i Middelfart Kommune fra skoleåret 2025/2026.
Økonomi
Ingen.
Indstilling
at udvalget tager orienteringen om tilsynsopgaven med folkeskolens kvalitet til efterretning.
at udvalget godkender den justerede model for afvikling af skoleudviklingssamtalen fra skoleåret 2025/2026.
at udvalget fremover bliver orienteret om skolernes udviklingspunkter i stedet for at godkende dem.
Beslutning
Udsat. Forvaltningen kommer med oplæg til en bredere repræsentation fra skolerne i skoleudviklingssamtalen.
John Kruse (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt (afbud).
Morten Thomsen (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt (afbud).