Punkt 236 | Byrådet | torsdag den 13. november 2025

Kvalitetsløft med styrket tværkommunalt samarbejde på tværs af Lillebælt

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Middelfart Byråd besluttede at hjemtage undervisningen af senhjerneskadede borgere efter Lov om specialundervisning for voksne fra 1. januar 2009, jf Bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. Bekendtgørelsen retter sig mod voksne borgere, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning for at kompensere for eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, og som ikke kan modtage relevante tilbud med samme formål efter anden lovgivning.
Fredericia kommune har i forbindelse med budgetforlig 2025/2026 hjemtaget senhjerneskade undervisning og tilbud til borgere med følger efter hjernerystelse.
Social- og Sundhedsforvaltningen har i den ramme etableret et fælles tværkommunalt tilbud til borgere med senhjerneskade og senfølger efter hjernerystelse i samarbejde med Fredericia Kommune. Social- og Sundhedsudvalget orienteres hermed om samarbejdet.

Økonomi

De fælles forløb forventes at være udgiftsneutrale.

Indstilling

At udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsnummer

2025-014292