Punkt 301 | Byrådet | onsdag den 12. november 2025

Principvedtagelse af omlægningsplanen

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Som en del af "Aftale om Implementeringen af et Grønt Danmark", også kendt som "Grøn Trepart", fremlægges Middelfart Kommunes omlægningsplan til principvedtagelse. Som en del af verificeringsprocessen tilgår statens version af omlægningsplanen først ved endelig principgodkendelse i byråd til december.

Økonomi

Middelfart Kommune modtager et delvist indsatsbetinget bloktilskud til det generelle arbejde med Grøn Trepart.
Forundersøgelse og realisering af omlægningsplanens projekter, forventes primært finansieret som tilskudsdækket virksomhed både via nationale og EU puljer, samt fonde og forsyningsselskabet. En mindre del forventes at skulle medfinansieres af kommunen, fx hvor der skal ske arealerhvervelser i sammenhæng med andre kommunale formål. Disse sager fremlægges til beslutning i de konkrete tilfælde. Mulig merværdi og -funktion af udtagningsprojekter, søges finansieret under "Pulje til biodiversitet og natur" under Natur og Miljø.
Der vil være et behov for en større allokering af ressourcer til projektledelse for at nå i mål.

Indstilling

At omlægningsplanen for Lillebælt-Fyn principgodkendes, således at der arbejdes videre med de skitseprojekter, som i IT-platformen MARS er registreret inden for Middelfart Kommunes område.


At rettelser samt handlinger, som følge af høringen, beskrevet i vedlagte hvidbog, bliver godkendt.

Beslutning

Godkendt.
Hvidbog del 2 vedlægges i en ny version til brug for Økonomiudvalgets og Byrådets behandling. Endvidere vedlægges verifikationen fra SGAV.
Alex Gren (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt (afbud).

Sagsnummer

2024-003761