Godkendelse af revideret administrationspraksis for vinduer i de bevarende lokalplaner for landsbyerne
Punktet er fra før den aktuelle byrådsperiode og bliver ikke publiceret som ny beslutningsartikel.
Dette er et offentligt dagsordenspunkt fra et møde, der allerede er afholdt. Det vises som kilde og sagsgrundlag, ikke som en kommende behandling.
Officiel kilde
Kommunens dagsorden og bilag
Åbn punktet hos Middelfart Kommune for at kontrollere den officielle dagsorden, referattekst og de bilag, kommunen viser sammen med punktet.
Åbn officiel kilde hos Middelfart KommuneSagsfremstilling
Forvaltningen foreslår en ny administrationspraksis ift. de bevarende lokalplaner uden for Middelfart og Strib. Det sker på baggrund af, at forvaltningen har modtaget flere sager inden for de bevarende lokalplaner for landsbyerne (Sdr. Aaby, Føns, Kærby og Udby) vedr. udskiftning af vinduerne. Forvaltningen foreslår at lægge en klar retning for, hvorledes lokalplanernes bestemmelser omhandlende udskiftning af vinduer skal administreres.
Økonomi
Ingen.
Indstilling
At der vedtages en ny administrationspraksis for udskiftning af vinduer i huse, der er omfattet af de bevarende lokalplaner for landsbyerne Sdr. Aaby, Føns, Kærby og Udby og hvor lokalplanerne ikke fastsætter, hvordan nye vinduer præcist skal udformes og udføres.
At den nye administrationspraksis giver mulighed for, at der må isættes nye vinduer, der udføres som termovinduer med krav om pålimede sprosser, i ren trækonstruktion og med sprosser med kitfalsprofil på maksimalt 20 mm i bredden.
At der fortsat skal søges om tilladelse ved forvaltningen for at sikre, at vinduerne udføres i traditionel udformning og format.
Beslutning fra referat
Godkendt.