Punkt 588 | Byrådet | mandag den 2. juni 2025

Regnskab og låneoptagelse til renovering af ældreboliger, Skovgade 46-54

Punktet er fra før den aktuelle byrådsperiode og bliver ikke publiceret som ny beslutningsartikel.

Dette er et offentligt dagsordenspunkt fra et møde, der allerede er afholdt. Det vises som kilde og sagsgrundlag, ikke som en kommende behandling.

Officiel kilde

Kommunens dagsorden og bilag

Åbn punktet hos Middelfart Kommune for at kontrollere den officielle dagsorden, referattekst og de bilag, kommunen viser sammen med punktet.

Åbn officiel kilde hos Middelfart Kommune

Sagsfremstilling

Denne sag omhandler renovering af ældreboligerne på Skovgade 46-54.
Byrådet besluttede i november 2022 at igangsætte en række akutte anlægsarbejder på ældreboligerne i Skovgade.
Renoveringsarbejdet er nu afsluttet og der kan derfor aflægges anlægsregnskab og hjemtages lånefinansiering.

Økonomi

Anlægsbevillingen på 6,277 mio. kr. blev på byrådsmødet den 7. november 2022 besluttet finansieret med 2,200 mio. kr. fra afdelingens henlæggelser under langtidsplanlægningen, mens restbeløbet 4,077 lånefinansieres.

Anlægsprojektet er blevet 0,403 mio. kr. dyrere. Forvaltningen foreslår, at merforbruget dækkes via afdelingens henlæggelser, således at den planlagte låneoptagelse fastholdes.
Forvaltningen indstiller, at lånet på 4.077.200 kr. optages som et fastforrentet 30 årigt lån med henblik på at sikre beboerne stabile huslejer.

I forhold til lånefinansieringen skal det bemærkes, at der jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. er automatisk låneadgang til udbedringsarbejder m.v. i kommunale almene ældreboliger jf. §91 stk. 8. og §92 stk. 3 jf. §96., udgiften til ekstraordinære renoveringsarbejder i kommunale ældreboliger jf. § 98, stk. 2 samt udgiften til udbedring af byggeskader i kommunale ældreboliger efter samme lovs § 157, stk. 1 og 2.

Forbedringsarbejderne giver anledning til en stigning i de ældres husleje, som er godkendt af beboerne på ordinært afdelingsmøde den 30. juni 2022.

Indstilling

At der bliver givet en tillægsbevilling til anlægsbevilling med dertilhørende frigivet rådighedsbeløb til dækning af merforbruget på 0,403 mio. kr. 
At tillægsbevillingen bliver finansieret fra afdelingens henlæggelser.
At anlægsregnskabet inkl. tillægsbevilling for renovering af ældreboligerne, Skovgade 46-54, herefter bliver godkendt.
At der i forlængelse af tidligere byrådsbeslutning optages et kommunekreditlån med fast rente på 4.077.200 kr. til finansiering af renoveringen af plejeboligerne på Skovgade 46-54. Lånebeløbet er uforandret i forhold til tidligere sag.

Beslutning fra referat

Godkendt. 
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.

Sagsnummer

2022-014411