Punkt 272 | Klima, Natur og Genbrugsudvalget | onsdag den 7. maj 2025

Orientering om status på det fynske LIFE Ring projekt

Punktet er fra før den aktuelle byrådsperiode og bliver ikke publiceret som ny beslutningsartikel.

Dette er et offentligt dagsordenspunkt fra et møde, der allerede er afholdt. Det vises som kilde og sagsgrundlag, ikke som en kommende behandling.

Officiel kilde

Kommunens dagsorden og bilag

Åbn punktet hos Middelfart Kommune for at kontrollere den officielle dagsorden, referattekst og de bilag, kommunen viser sammen med punktet.

Åbn officiel kilde hos Middelfart Kommune

Sagsfremstilling

De 10 kommuner i den fynske region, Naturstyrelsen Fyn, Styrelsen for Grøn Arealomlægning & Vandmiljø, Amphi Consult, Skovskolen, Fynsk Laksefisk og Naturama står bag biodiversitets-projektet LIFE Ring, som har et budget på 119 mio. kroner og løber fra 2024 - 2033.
LIFE Ring-projektet er et fælles biodiversitetsprojekt, der skal styrke kommunernes naturkvalitet og hjælpe truede og sårbare dyr og planter. Projektets mål er at skabe gode, varierede og robuste levesteder til karakteristiske og sjældne dyr og planter.
Der genoprettes over 1000 ha natur og skabes ca. 300 ha ny natur, og dertil udsættes truede og sjældne arter.
Projektet er økonomisk støttet af EU’s ”Nature and Biodiversity”-pulje med ca. 80 mio. kroner, og de resterende 39 mio. kr. finansieres af de deltagende partnere. Derudover bidrager Aage V. Jensens Fonde med yderligere 4 millioner kr.
Faaborg-Midtfyn Kommune er projektleder på LIFE Ring.

Økonomi

Det samlede budget for hele naturprojektet er på cirka 119 millioner kroner hvoraf EU finansierer 67%, dvs. ca. 80 millioner og partnerne ca. 39 millioner. Derudover er der opnået tilsagn fra Aage V. Jensen Naturfond på 4 millioner kroner til supplerende naturindsatser.
Middelfart Kommunes budget er på ca. 4,9 mio. kr.

Sagsnummer

2025-005515