3. budgetopfølgning pr. 31.10.2024 (samlet opfølgning)

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet 3. budgetopfølgning pr. 31.10.2024. 
Resultatet af budgetopfølgningen gennemgås i denne sag.

Resultaterne på driftsområderne ser således ud:

Skattefinansierede driftsudgifter
Beløb i 1.000 kr.


Afvigelse
service


Afvigelse
overførsler


Afvigelse
total




 


 


 


 




Økonomiudvalget ekskl. serviceværn


-415


-1


-416




Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget


-1.857


13.962


12.105




Skoleudvalget


-3.821


421


-3.400




Børne- Kultur og Fritidsudvalget


14.696


3.950


18.646




Social- og Sundhedsudvalget


11.882


-8.233


3.650




Teknisk udvalg


973


0


973




Klima, Natur og Genbrugsudvalget


-536


0


-536




Skattefinansierede driftsudgifter


20.922


10.100


31.022




Finansieret del af serviceværn


-28.920


0


-28.920




Skattefinansierede driftsudgifter


-7.997


10.100


2.102

På Økonomiudvalgets område tegner der sig et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Administrationsområdet realiserer et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr., som først og fremmest vedrører Jobcenteret og Løn- og Økonomiafdelingen. Jobcenteret opretholder stillingsvakancer for at udvise rettidig omhu i forhold til at matche næste års reducerede budgetramme. Mindreforbrug på Løn- og Økonomiafdelingen henfører sig bl.a. til tjenestemandspensioner. På Erhverv- og Turismeområdet tegner Bridgewalking sig for et merforbrug på 1,7 mio. kr. Billetindtægterne har været negativt påvirket af broarbejdet og Bridgewalking har derudover igangsat nye initiativer på driften. På fællesfunktioner er det et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr. Merforbruget skyldes, at udgifterne til arbejdsskadeforsikringer er steget kraftigt, hvilket kun delvist imødegås af, at rengøringsområdet afvikler underskud.

På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes et merforbrug på 12,1 mio. kr., hvilket er en forværring på 6,0 mio. kr. siden 2. budgetopfølgning i maj. Merforbruget skyldes primært højere udgifter til forsikrede ledige samt merudgifter til sygedagpenge- og jobafklaringsforløb. Derudover estimeres der øgede omkostninger til ledighedsydelser, delvist modsvaret af lavere udgifter på fleksjobområdet. Merforbruget afbødes dog i nogen grad af forventede besparelser på udlændingeområdet, kontant- og uddannelseshjælpsområdet, lavere driftsudgifter og lavere udgifter til FGU-forløb.

På Skoleudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på driften på 3,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes først og fremmest forsinkede IT-indkøb som følge ”Chromebook sagen”, øget pladssalg til andre kommuner og mindreudgifter til SFO. Der ses herudover et begrænset mindreforbrug på centrale specialundervisningsudgifter, lige som udgifterne til decentralt betalte specialundervisningstilbud er faldende. Også decentralt på skolerne er der god fremdrift i bestræbelserne for at få flere elever med i børnefællesskaberne på de lokale distriktsskoler, frem for at segregere børn til dyre specialtilbud, om end der fortsat er nogle skridt at gå. Forventningen er, at skolernes faktiske køb af specialpladser kommer til at matche det faktiske pladskøb allerede i 2025. Hyllehøjskolen og Anna Trolles Skole har dog fortsat betydelige ubalancer, som skyldes et højt segregeringsomfang, men merforbruget på de to skoler opvejes af underskudsafvikling på andre skoler og mindreforbrug på den centrale budgetramme.

På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 18,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Underliggende forventes på kultur og fritidsområdet et merforbrug på 0,9 mio. kr. som følge af, at der er forudbetalt ekstra tilskud til Lillebælt Sport og Kultur med henblik på at håndtere foreningens midlertidige likviditetsudfordringer. 
På dagtilbudsområdet forventes et merforbrug på 3,0 mio. kr. Knap 2/3 af merforbruget vedrører merudgifter til løn vedrørende trepartsaftalen og udsat skolestart. Begge dele er kompen-seret i forbindelse med midtvejsreguleringen og er derfor ikke noget problem. 
Mere problematisk er det, at balancen på dagplejen er udfordret af bl.a. en lav belægningsprocent, mens flere af daginstitutionerne samtidig er udfordrede i forhold til at kapacitetstilpasse i lyset af, at børnetalsvæksten er blevet lavere end først forventet. Derudover er søgningen mod private pasningstilbud højere end budgetteret. Demografireguleringsmodellen på området har beregnet 7,6 mio. kr. mere end det faktiske realiserede børnetal tilsiger. Da modellen ”fanger op” på niveauet i 2025 vil der være behov for tilpasninger næste år for at møde budgetrammen. 
Endelig er budgetoverholdelsen på Børn, Familie- og Sundhedsområdet fortsat udfordret af et højt antal anbringelsessager og et højt udgiftsniveau i sagerne, et niveau for forebyggelsesudgifter, som ligger langt over budgetrammen til forebyggelse, samt et højt udgiftsniveau i sager med tabt arbejdsfortjeneste.

På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 3,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. 
På Senior- og Sundhedsområdet er der et merforbrug på 7,0 mio. kr., som fortrinsvist ligger i hjemme- og sygeplejen (uddelegerede sundhedsydelser), på plejehjemmene og på genopræningsområdet. Modsat er der mindreforbrug på køkkenområdet og myndighedsområdet. Et væsentligt opmærksomhedspunkt er, at lønstigningerne på SOSU-området, som følge af trepartsaftalen, tegner sig for omkring halvdelen af merforbruget. Merudgifterne er kompenseret i forbindelse med midtvejsreguleringen og udgør således ikke noget problem for området.   
På Social- og Psykiatriområdet forventes et merforbrug på 3,3 mio. kr. som vedrører borgerstyret personlig assistance (BPA) og køb af eksterne STU Forløb. Der er samlet set mindreforbrug på de decentrale tilbud.
Endelig forventes der et mindreforbrug på Kvalitet og Sammenhæng på 6,6 mio. kr. Mindreforbruget vedrører fortrinsvist den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet.

På Teknisk Udvalgs område forventes et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. 
Politikområdet ”Vej, Trafik og Rekreative områder” forventer et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes lavere udgifter til vejbelysning og sparede driftsudgifter på industrihavnen, som er under afvikling. Merforbruget opvejes i nogen grad af merudgifter på kørsels-området, som følge af generelle prisstigninger og hyppigere brug af plustur og flextur, samt merforbrug på Entreprenørgården, som har igangsat tiltrængte renoveringer for opsparede midler. Der er i den tekniske budgetlægning taget højde for de ændrede udgifter på kørselsområdet og budgetafvigelsen har derfor ikke flerårig karakter. 
På politikområdet ”Bygningsvedligeholdelse og byudvikling” forventes merforbrug på 1,7 mio. kr. Merforbruget skyldes ekstra driftsudgifter til Nærhospitalet. Ejendomscenteret afvikler i henhold til plan underskud for 0,7 mio. kr., mens rådgiveropgaver for 0,7 mio. kr. finansieres fra opsparede byudviklingsmidler.

På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes for så vidt angår den skattefinansierede drift et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at revision af klimaplanen går lidt langsommere end forventet, hvorfor udgifterne til eksterne aktiviteter først kommer i 2025.

Indstilles til godkendelse