Orientering om vedligeholdelsesplan for dagtilbudsområdet
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Ejendomscentret har igangsat et registreringsarbejde med udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner og energimærkninger af kommunens bygninger. Daginstitutionerne er det første område, hvor resultaterne er klar.
Resultatet af det gennemførte arbejde er:
At vedligeholdelsesplanerne viser et økonomisk behov på gennemsnitligt 2,4 mio. kr. om året til det mest nødvendige bygningsvedligehold over en periode på 10 år. Dette inkluderer vedligehold som følge af f.eks. lovpligtige eftersyn og vedligehold med formål om at undgå følgeskader og kan de næste fire år finansieres inden for nuværende budget. Ikke inkluderet heri er vedligehold, der ikke er begrundet i risiko for følgeskade eller vedligehold ud fra visuelle formål.
Et økonomisk behov på 2,25 mio. kr. til løft af energimærkninger for at leve op til nye EU-krav. Hvorvidt dette kan finansieres af nuværende budget afventer udarbejdelse af energimærkninger på kommunens øvrige bygninger.
Økonomi
I 2020 blev det besluttet af Direktionen, at en samlet økonomisk styring og organisering af opgaverne på ejendomsområdet ville give mulighed for økonomiske gevinster som følge af en bedre udnyttelse af kommunens ejendomme (færre kvm.) samt en driftsmæssig effektivisering af ejendomsopgaverne (billigere drift af ejendomsområdet). Ejendomscentret har derfor igangsat udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner, der giver et fuldt overblik over udgifter til vedligeholdelse og renovering af bygningerne.
I vedligeholdelsesplanerne prioriteres vedligeholdelsesopgaverne i fire kategorier:
A: Sikkerheds, lovkrav og arbejdsmiljø – f.eks. lovpligtige eftersyn
B: Risiko for følgeskade for bygning og brugsfunktion – f.eks. reparation af utæt tag, maling af vinduer
C: Uden risiko for følgeskade – vask og maling af træværk, test af installationer, udskiftning af armaturer
D: Visuelle indtryk – Maling af udhæng, maling af lofter og vægge
Det er Ejendomscentrets anbefaling, at vedligeholdelsesopgaverne i kategori A og B som minimum bliver udført for at sikre, at der ikke opstår dyre følgeskader.
Kommunens daginstitutioner:
Over de næste 10 år (2025-2034) er det Ejendomscentrets vurdering, at der samlet set vil være udgifter til vedligeholdelsesopgaver i kategori A og B for alle kommunens daginstitutioner på i alt 23,9 mio. kr. I tabellen herunder angives det estimerede udgiftsbehov fordelt på kommunens 16 daginstitutioner.
Navn på institution
Planlagt vedligehold kategori A+B
Mio. kr.
kr./m2/år
Bemærk.
Brenderup Børnehave, Troldhøjen
1,7
291
Tag
Bulderby Børnehave
1,8
205
Båring Børnehave
1,7
263
Chili – Grøn Børnehave
2,5
334
Vent. anlæg
Chili – Rød Børnehave
1,8
441
Tag
Egetræet Børnehave, Ejby
0,7
94
Gelsted Børnehave
0,8
86
Kastanieborgen Børnehave
4,4
433
Vinduer, tag
Kompasset Børnehave
1,8
168
Naturhaven Værkstedsvej Børnehave
0,6
194
Nysgerrium
0,7
44
Mikkelsbro Nørre Åby Børnehave
0,8
74
Regnbuen Harndrup Børnehave
2,6
487
Tag + generelt nedslidte gulve
Solsikken Børnehave
0,4
484
tag, generelt nedslidt
Søstjernen Føns Børnehave
1,4
698
gulve, generelt nedslidt
Brenderup Skovbørnehave
0,4
160
I alt
23,9
279
Note til tabellen: Solsikken er kun medregnet til og med budgetår 2026, da daginstitutionen er planlagt lukket, når den nye Solsikken er taget i brug.
Det samlede, estimerede udgiftsbehov til kategori A og B på 23,9 mio. kr. betyder, at der i gennemsnit er et årligt budgetbehov på 2,4 mio. kr. hen over de næste ti år.
I det nuværende budget er der de næste fire år afsat 10 mio. kr. til vedligehold af kommunens daginstitutioner. Ses der på de estimerede udgifter over fire år med 2,4 mio. kr. årligt, er der forventede udgifter på 9,6 mio. kr. Det nuværende budget for de kommende fire år dækker dermed akkurat vedligehold i kategori A og B.
I forhold til vedligeholdelsesopgaver i kategorierne C og D er det Ejendomscentrets vurdering, at der vil være udgifter sammenlagt for 6,4 mio. kr. over 10 år. I nuværende budgetter er der ikke afsat økonomi til kategori C og D.
Energimærkninger af kommunens daginstitutioner
Energimærkninger synliggør bygningers energiforbrug, hvor A er bedst og E dårligst. Det er et lovkrav, at kommunen får lavet energimærkninger på sine bygninger. Der er derfor gennemført en proces, hvor alle kommunens daginstitutioner har fået energimærkninger.
Kommunens daginstitutioner fordeler sig med placering i energimærkning A, B, C og D. Der er således ingen daginstitutioner med en energimærkning E. I tabellen herunder fremgår de enkelte daginstitutioners energimærkning.
Nyt EU-krav om energimærkning
Et nyt EU-krav tilsiger, at alle bygninger skal opnå minimum B i energimærkning.
For at forbedre bygninger fra én energimærkning til en anden (f.eks. fra C til B) skal der udføres energioptimeringsprojekter, som fører til mindre energiforbrug og dermed forbedrer energimærket.
Middelfart Kommunes daginstitutioner fordeler sig med otte daginstitutioner med energimærke A eller B og otte daginstitutioner med energimærke C eller D. For at imødekomme de nye krav vil det som vist i tabellen herunder koste 2,7 mio. kr. at hæve energimærkningen for de otte daginstitutioner, som pt har energimærkning C eller D, til energimærke B. Tages Solsikken ud af regnestykket, bliver energioptimeringsinvesteringen 2,25 mio. kr.
Navn på institution
Energimærke
Investeringsløft til minimum energimærke B
Mio. kr.
Brenderup Børnehave, Troldhøjen
D
0,4
Bulderby Børnehave, Strib
A
Båring Børnehave
B
Chili – Grøn Børnehave, Middelfart
C
0,25
Chili – Rød Børnehave, Middelfart
C
0,25
Egetræet Børnehave, Ejby
A
Gelsted Børnehave
A
Kastanieborgen Børnehave, Strib
D
0,45
Kompasset Børnehave, Middelfart
B
Naturhaven Værkstedsvej Børnehave, Middelfart
A
Nysgerrium, Middelfart
A
Mikkelsbro Nørre Åby Børnehave
C
0,3
Regnbuen Harndrup Børnehave
D
0,35
Solsikken Børnehave Middelfart (erstattes af ny børnehave)
D
(0,45)
Søstjernen Føns Børnehave
C
0,25
Brenderup Skovbørnehave
A
I alt
2,25 (2,7)
Nuværende budget til energioptimering er på 19,5 mio. kr. over de næste fire år. Hvorvidt der er budget til at energioptimere for 2,25 mio. kr. til daginstitutionerne, kan først vurderes, når energimærkningerne er gennemført for alle kommunens bygninger.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.