Orientering om aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) blev d. 14. marts enige om en aftale, som skal give sygemeldte borgere en mere skræddersyet og værdig indsats, og kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen.
Målet med aftalen er at løse en række velkendte udfordringer på kort sigt, mens de større strukturelle ændringer af systemet afventer reformen af hele beskæftigelsesindsatsen.
Udvalget orienteres hermed om aftalen.
Økonomi
Aftalen forventes samlet set at indebære mindreudgifter på 79 mio. kr. årligt fra 2025 og frem jf. tabel 1. Provenuet indgår i målsætningen om at tilvejebringe et provenu på 3 mia. kr. i 2030 ved at nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen.
Beslutning
Orientering om sygedagpengeaftale taget til efterretning.