Punkt 44 | Økonomiudvalget | mandag den 23. marts 2026

Grundvandsbeskyttelse. Vilje til ekspropriation i forbindelse med sprøjteforbud ved EWIIVands kildeplads ved Brenderup

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

EWII vand A/S har behov for at sikre grundvandsbeskyttelsen omkring vandforsyningens boring DGU nr. 135.2676 ved at lave aftaler om rådighedsindskrænkninger med lodsejeren. Det drejer sig om 18,06 ha.
Såfremt der ikke kan opnås aftale mellem parterne, vil Byrådet pålægge den nødvendige rådighedsindskrænkning.

Økonomi

EWII vand A/S betaler lodsejeren erstatning for rådighedsindskrænkningen.
Kommunen har ingen udgifter i denne forbindelse.

Indstilling

at Byrådet er sindet at ekspropriere rådighedsretten på 18,06 ha på ejendommen Vejrupvej 52 og Lybækvej 8, del af matrikel nr. 4a, 11a Vejrup By, Indslev og matr.nr. 41c Brenderup By, Brenderup beliggende i prioriteret området (jf. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse2025) til EWII vands kildeplads ved Brenderup.
Dette er for at sikre grundvandsbeskyttelsen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler mellem lodsejerne og EWII vand A/S.

Sagsnummer

2026-002898