Punkt 420 | Økonomiudvalget | tirsdag den 30. januar 2024

Reviderede fælles fynske arbejdsklausuler 2023

Punktet er fra før den aktuelle byrådsperiode og bliver ikke publiceret som ny beslutningsartikel.

Dette er et offentligt dagsordenspunkt fra et møde, der allerede er afholdt. Det vises som kilde og sagsgrundlag, ikke som en kommende behandling.

Officiel kilde

Kommunens dagsorden og bilag

Åbn punktet hos Middelfart Kommune for at kontrollere den officielle dagsorden, referattekst og de bilag, kommunen viser sammen med punktet.

Åbn officiel kilde hos Middelfart Kommune

Sagsfremstilling

Siden 2014 har de fynske kommuner haft en fælles fynsk arbejdsklausul. Der er gjort en lang række erfaringer, både i de fynske kommuner og i de kommunale selskaber, der tilsammen har dannet grundlag for, at Odense Kommune har foreslået en revidering af arbejdsklausulen. Ændringerne i den reviderede klausul er hovedsageligt udtryk for præciseringer, der skal skabe større klarhed, til gavn for alle parter.
Kommunaldirektørforum Fyn og Borgmesterforum Fyn har henholdsvis den 2. og 30. november 2023 indstillet den reviderede arbejdsklausul til godkendelse i de fynske byråd. 
Det indstilles derfor, at Byrådet godkender den reviderede arbejdsklausul, således at den fremadrettet vil være den gældende arbejdsklausul i Middelfart Kommune.
Arbejdsklausulen bør være et dynamisk dokument, som løbende kan tilpasses i takt med de erfaringer, man gør sig. Det foreslås derfor, at forvaltningen bemyndiges til at godkendelse eventuelle mindre, senere tilpasninger af arbejdsklausulen samt særversioner tilpasset særlige brancher.

Økonomi

Det forventes ikke, at de reviderede arbejdsklausuler vil give anledning til ændring i de priser der vil opnås ved udbud og tilbudsindhentning, da der er tale om mindre ændringer i forhold til den tidligere vedtagne arbejdsklausul.

Beslutning fra referat

Indstilles til godkendelse.

Sagsnummer

2023-017982