Strategisk-fysisk udviklingsplan
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Udviklingsplan for Fyn & Øerne er et fælles, fynsk initiativ i regi af Destination Fyn, og har til formål at styrke udviklingen på turismeområdet ved at samle de 10 fynske kommuner og turismeerhvervet omkring en fælles indsats for udviklingen af turismen på Fyn og øerne frem mod 2030. I forlængelse af ambitionerne og prioriteringerne i Udviklingsplan for Fyn & øerne skal der bl.a. udarbejdes i 5 strategisk-fysiske udviklingsplaner på tværs af Fyn, der kan danne grundlag for fremtidige turismeinvesteringer.
Et af de væsentlige indsatsspor i den kommende Udviklingsplan for Fyn og Øerne er, at købstæderne skal udvikles til ’Reasons to go’, ligesom der peges på potentialet i at binde steder og oplevelser sammen og i behovet for nye investeringer i natur- og outdooroplevelser. De tre nordvestfynske kommuner Middelfart, Assens og Nordfyn ser et stort potentiale i at arbejde sammen om en fælles strategisk-fysisk udviklingsplan, der skal arbejde med turismeudviklingen af de tre kommuners købstæder, sammenhængene til attraktioner og natur samt udviklingen af fælles stisystemer og oplevelsesruter.
Økonomi
Middelfart Kommune medfinansierer op til kr. 300.000 kr. på lige fod med Assens og Nordfyns kommuner. Den øvrige finansiering til den strategisk-fysiske udviklingsplan tilvejebringes via projektet Udviklingsplan for Fyn & øerne.
Beslutning
Godkendt.
Linda Johnsen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).