Vedtagelse af udviklingsplanen for Trafikhavnen (Lillebæltsparken)
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Trafikhavnen blev i 2019 opkøbt af Middelfart Kommune med henblik på at omdanne arealerne til nyt bykvarter. Det attraktive område, på kanten af Lillebælt, har været gennem en proces med borgerinddragelse, visionskonkurrence og senest tilpasning af vinderprojektet, som nu har udmøntet sig i en udviklingsplan for området.
Der skal træffes beslutning om at godkende udviklingsplanen og igangsætte det videre arbejde med at omdanne det tidligere trafikhavnsareal til blandet bolig- og erhvervsområde.
Økonomi
Udviklingsplanen er en del af den overordnede anlægsbevilling, der har baggrund i budget 2021-2024.
Der vil i den næste fase blive fastlagt et mere detaljeret budget - samt udarbejdet et økonomisk styringsredskab for den videre proces.
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Navnet ’Lillebæltsparken’ udgår af planen, og der bliver i det videre fundet et navn, der bedre afspejler stedet og gerne dets historie.
Linda Johnsen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).