Punkt 275 | Økonomiudvalget | tirsdag den 2. maj 2023

Forslag til lokalplan 218 og kommuneplantillæg nr. 12 samt miljøvurderingsrapport - Solceller ved Ejby Mose

Punktet er fra før den aktuelle byrådsperiode og bliver ikke publiceret som ny beslutningsartikel.

Sagsfremstilling

I efteråret 2022 blev planlægningen for et 70 ha solcelleanlæg igangsat. Hele planområdet omfatter ca. 114 ha landbrugsjord og natur ved Kingstrup, matrikel nr. 9e og 6e Kindstrup By, Gelsted samt 16a Hønnerup By, Gelsted og 17a Gelsted By, Gelsted. Forslag til lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg samt miljøvurderingsrapport er nu tilvejebragt som forslag.
Udvalget anmodes om at træffe beslutning om udsendelse af lokalforslag med tilhørende forslag til kommuneplantillæg og miljøvurderingsrapport af planer og projekt i offentlig høring i 10 uger.

Økonomi

Bygherre har bidraget med 50.000 kr. til udarbejdelse af plandokumenter.

Beslutning fra referat

Anbefales godkendt.

Sagsnummer

2023-005464