Endelig lokalplan nr. 210, for bevaring og styret udvikling af kulturmiljøer i Strib og forslag til tillæg nr. 10, til Kommuneplan 2021 – 2033
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog den 7. november 2022 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og forslag til lokalplan nr. 210, for et boligområde i Strib, i 10 ugers offentlig høring.
Planforslagene har til formål at danne det planmæssige grundlag for bevaring og styret udvikling af kulturmiljøer, beliggende i udvalgte kvarterer i den ældste del af Strib.
Desuden er formålet at understøtte og fastholde kvarterernes karakteristika, der tilsammen udgør et bevaringsværdigt kulturmiljø. Herudover at fastholde den eksisterende anvendelse som boligområde, og Vestergades rolle som byens samlingspunkt for handel og byliv. Planenerne skal samtidig sikre plads til udvikling.
Planforslagene fremlægges med henblik på endelig vedtagelse.
Høringssvar indkommet i offentlig høring samt forvaltningens vurdering og forslag til besvarelse af disse høringssvar fremgår i bilag: "HVIDBOG - offentlig høring vedr. forslag til tillæg nr. 10 og forslag til lokalplan nr. 210 ”for bevaring og styret udvikling af kulturmiljøer i Strib
Økonomi
Ingen
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Et mindretal ønsker en højere hækhøjde end 1.20 m (Allan Buch og Lasse Schmücker).
Et mindretal (Allan Buch) ønsker ikke den foreslåede begrænsning af bycentrum.