Udskiftning af ca. 3.700 vejbelysningsarmaturer
Punktet er fra før den aktuelle byrådsperiode og bliver ikke publiceret som ny beslutningsartikel.
Dette er et offentligt dagsordenspunkt fra et møde, der allerede er afholdt. Det vises som kilde og sagsgrundlag, ikke som en kommende behandling.
Officiel kilde
Kommunens dagsorden og bilag
Åbn punktet hos Middelfart Kommune for at kontrollere den officielle dagsorden, referattekst og de bilag, kommunen viser sammen med punktet.
Åbn officiel kilde hos Middelfart KommuneSagsfremstilling
Denne sag omhandler energioptimering i forhold til kommunens gadebelysning.
Kommunen har ca. 10.500 lyspunkter/armaturer, hvoraf 6.800 er skiftet til LED-armaturer. Med henblik på at opnå energibesparelse ønskes de sidste 3.700 armaturer skiftet til LED.
Der er i budgettet for 2023 afsat økonomi til at udskifte 300 armaturer, og da der er højt energibesparelsespotentiale, anbefales de resterende udskiftet i samme ombæring.
Økonomi
Der er i budget 2023 afsat 1,100 mio. kr. til udskiftning af 300 vejbelysningsarmaturer. Dette dækker ikke udskiftning af de resterende 3.700 konventionelle armaturer.
Den samlede økonomi ser således ud:
Afsat budget til udskiftning af 300 armaturer inkl. udbud: 1,100 mio. kr.
Ekstrabudget til udskiftning af yderligere 3.400 armaturer: 12,351 mio. kr.
Samlet anlægsøkonomi i alt: 13,451 mio. kr.
Anlægsarbejdet forventes færdiggjort i løbet af 1. kvartal 2024.
Investeringen har ved en gennemsnitlig kilowattpris på 1,75 kr. en beregnet tilbagebetalingstid på 10 år.
Der er automatisk låneadgang i henhold til lånebekendtgørelsen for kommuner og regioner til energioptimeringsbesparelser af denne type.
Forvaltningen foreslår, at beløbet lånefinansieres gennem kommunekredit.
Aktuelt udgør renten på et 25-årigt variabelt forrentet lån hos Kommunekredit 3,58%.
Den årlige låneydelse udgør ved den nuværende rente 1,020 mio. kr., hvoraf renten udgør 0,538 mio. kr., mens afdraget udgør 0,482 mio. kr.
Da projektet først er færdiggjort i starten af 2024 indarbejdes energibesparelsen og udgifterne til renter og afdrag først i budgetlægningen for 2024-2027.
Merudgiften til låneydelse (renter og afdrag vil således blive modsvaret af en tilsvarende reduktion af driftsbudgettet til gadebelysning).
Beslutning fra referat
Godkendt.