Igangsætning af solceller i Fyllested (lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering)
Punktet er fra før den aktuelle byrådsperiode og bliver ikke publiceret som ny beslutningsartikel.
Dette er et offentligt dagsordenspunkt fra et møde, der allerede er afholdt. Det vises som kilde og sagsgrundlag, ikke som en kommende behandling.
Officiel kilde
Kommunens dagsorden og bilag
Åbn punktet hos Middelfart Kommune for at kontrollere den officielle dagsorden, referattekst og de bilag, kommunen viser sammen med punktet.
Åbn officiel kilde hos Middelfart KommuneSagsfremstilling
Udvalget skal beslutte, om planproces for teknisk anlæg til solceller ved Fyllested nord for Harndrup skal sættes i gang. Planproces er en lokalplan med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2021-2033 og miljøvurdering.
En investor har ansøgt Middelfart Kommune om planlægning og frivillig udarbejdelse af en samlet miljørapport og miljøkonsekvensrapport (VVM) for et solcelleanlæg ved Fyllested. Anlægget ønskes placeret på 125 ha. landbrugsjord, heraf forventer ansøger ca. 90 ha. solceller med en ydeevne på ca. 80 MW. Anlægget har tilhørende tekniske bygninger og tilslutning til eksisterende transformerstation ved Fyllested.
Økonomi
Ansøger skal bidrage med udarbejdelse af lokalplan, tillæg til kommuneplanen samt miljøvurdering.
Ejere af beboelsesejendomme i nærheden af solcelleanlægget kan få tilkendt værditabserstatning efter bestemmelser i VE-loven, som ansøger skal betale. Orientering om dette vil indgå i processen.
Beslutning fra referat
Godkendt.
Anlægget skal komme de nærmeste naboer og lokalområdet direkte til gavn, fx ved lokalt medejerskab, aftaler om direkte køb af elektricitet, bidrag til varmeforsyning og bidrag til lokale aktiviteter o.l.
Anlægget skal anlægges, så det bidrager til mere natur og med god afskærmning for indsigt til anlægget.