Tilsynsudtalelse om Børnesagsbarometret 2022
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen har den 15. juni 2023 - i forbindelse med sin tilsynsudtalelse af 13. juni 2023 vedr. Børnesagsbarometret for 2022 omhandlende reglerne og fristerne i relation til udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse og afholdelse af børnesamtale - anmodet Byrådet om at redegøre for, hvilke tiltag kommunen har iværksat for at sikre, at reglerne om og fristerne for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse og afholdelse af børnesamtale fremadrettet vil blive efterlevet i kommunen.
Ankestyrelsen skal bruge udtalelsen til at vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Efter modtagelsen af kommunens udtalelse vil Ankestyrelsen vende tilbage med en endelig vurdering i sagen.
Økonomi
Ingen
Beslutning
Godkendt.
Anders Møllegård og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling (afbud).