Endelig vedtagelse af tillæg til Mulighedernes Middelfart
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
I februar 2025 blev byrådet præsenteret for et forslag til et tillæg til midtbyplanen "Mulighedernes Middelfart". Tillægget til "Mulighedernes Middelfart" har nu været i høring. Byrådet skal nu tage stilling til, om tillægget skal vedtages endeligt.
Økonomi
Tillægget beskriver en række projekter, hvis realisering forudsætter, at der afsættes midler til de enkelte indsatser. Det forventes, at realiseringen af de prøvehandlinger, som beskrives i tillægget, er estimeret til ca. 15. mio. kroner.
I denne sammenhæng vil forvaltningen søge EU om en bevilling på minimum 10. mio. kroner. Forvaltningen vil sideløbende undersøgemulighederne for samfinansiering med andre aktører.
Når prøvehandlingerne er færdiggjort, vil Byrådet blive forelagt evalueringen af indsatsernes prøvehandlinger samt de permanente investeringer, Middelfart Kommune kan prioritere indenfor de enkelte indsatser.
Beslutning
Enhedslisten og DanmarksDemokraterne stillede følgende ændringsforslag:
Byrådet beslutter, at sagen ikke vedtages endeligt på nuværende tidspunkt, men sendes tilbage til forvaltningen med henblik på at kvalificere grundlaget for politisk beslutning.
Forvaltningen anmodes om at fremlægge en revideret version af tillægget, som indeholder:
En samlet finansieringsoversigt, herunder:
o Estimerede udgifter pr. indsatsområde (grønne byrum, mobilitet, oplevelser og wayfinding).
o Status på ansøgning om EU-midler.
o Kommunal andel og mulige alternative finansieringskilder.
En opfølgnings- og evalueringsmekanisme for prøvehandlinger, som:
o Garanterer, at midlertidige løsninger ikke kan gøres permanente uden særskilt byrådsvedtagelse.
o Indeholder kriterier for politisk stillingtagen baseret på effekt, borgeropbakning og økonomi.
En tydelig prioritering af de borgerstøttede indsatser, herunder:
o Hvordan borgernes høringssvar konkret vil indgå i det videre arbejde.
o Om visse indsatser skal udskydes, justeres eller prioriteres ned.
En styringsmodel for gennemførsel, herunder:
o Hvem har ansvar for hvad (kommune, eksterne aktører, projektledelse).
o Hvordan kommunen sikrer fremdrift, ansvarlighed og borgerinddragelse
Begrundelse:
Tillægget rummer vigtige visioner for udviklingen af Middelfart midtby, men grundlaget for en endelig politisk vedtagelse er ikke tilstrækkeligt klart, især i forhold til økonomi, styring og demokratisk opbakning. Byrådet ønsker derfor at styrke grundlaget, før man forpligter sig.
For ændringsforslag stemte 2: Æ og Ø.
Imod stemte 23: A, C, F, O og V.
Ændringsforslaget var dermed bortfaldet.
Det samlede forslag blev godkendt som indstillet af Økonomiudvalget.
For stemte 23: A, C, F, O og V.
Imod stemmer 2: Æ og Ø