1. budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 (hele kommunen)
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet årets første budgetopfølgning pr. 31. marts 2025.
Resultatet af opfølgningen gennemgås i denne sag og der ansøges samtidig om bevillinger til en række afvigelser og ændringer.
Økonomi
Det samlede merforbrug på skattefinansieret drift udgør 43,0 mio. kr. eksklusiv det finansierede serviceværn og 21,4 mio. kr. iberegnet værnet. Familie og Forebyggelsesområdet og Social og Psykiatriområdet tegner sig, som tidligere nævnt, for stort set hele afvigelsen.
Skattefinansierede driftsudgifter
Beløb i 1.000 kr.
Afvigelse
service
Afvigelse
overførsler
Afvigelse
total
Økonomiudvalget ekskl. serviceværn
4.316
-147
4.168
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget
0
-61
-61
Skoleudvalget
-2.673
671
-2.002
Børne- Kultur og Fritidsudvalget
14.666
3.179
17.845
Social- og Sundhedsudvalget
20.657
-4
20.654
Teknisk udvalg
1.446
0
1.446
Klima, Natur og Genbrugsudvalget
960
0
960
Skattefinansierede driftsudgifter
39.372
3.638
43.010
Finansieret del af serviceværn
-17.958
0
-17.958
Skattefinansierede driftsudgifter
21.414
3.638
25.052
Hovedårsagerne til afvigelserne på driften er følgende:
På Økonomiudvalgets område tegner der sig et samlet merforbrug på 4,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
På den politiske organisation forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. Merforbruget skyldes, at der afsættes budget til valgafholdelse ud fra en gennemsnitsbetragtning. Da der dette år forventes afholdt både kommunalvalg og ældrerådsvalg vil udgifterne til valghandlinger være større end et gennemsnitsår.
Administrationsområdet realiserer et samlet merforbrug på 3,0 mio. kr. Merforbruget skyldes først og fremmest, at der arbejdes ind i en række klima- og miljøtiltag, som over tid skal hvile i sig selv, men har negativ indtægtsdækning de første år. Det gælder eksempelvis ansættelse af VE-medarbejdere, klimabeskyttelsesmedarbejder og projektmedarbejder.
På Erhverv- og Turismeområdet forventer Bridgewalking et nulresultat. Indtægterne er fortsat vigende som følge af broarbejdet.
På fællesfunktioner er det et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. Der er underliggende merudgifter til arbejdsskadeforsikringer, som stort set opvejes af mindreudgifter i rengøringsenheden, som underskudsafvikler. Det er forventningen at dette også vil ske i samme omfang i 2026.
På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes i al væsentlighed bud-getoverholdelse (mindreforbrug på 0,1 mio. kr.). Underliggende forventes merudgifter til ledig-hedsydelse, flexydelse og flexjob, som stort set opvejes af mindreudgifter til forsikrede ledige (A-dagpenge), førtidspension og seniorpension.
På Skoleudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på driften på 2,0 mio. kr. Min-dreforbruget fordeler sig med 1,3 mio. kr. på den centrale ramme og 0,8 på skolernes decen-trale budgetramme. På den centrale ramme bæres mindreforbruget især af merindtægter fra mellemkommunale afregninger for grænsekrydsere og mindreudgifter til specialundervisning, mens der modsat er merforbrug på PPR og statsbidrag til efterskoler. På den decentrale bud-getramme har afvigelsen primært baggrund i planlagt underskudsafvikling. Det generelle billede er, at de enkelte skoler har fornuftig balance og små budgetafvigelser.
På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 17,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
Kigger man ned i politikområderne, forventes på kultur og fritidsområdet et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. som følge af, at dele af tilskuddet til Lillebælt Sport og Kultur sidste år blev fremrykket med henblik på at håndtere foreningens midlertidige likviditetsudfordringer. Det betyder, at tilskudsudbetalingen dette år er mindre.
På dagtilbudsområdet forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr. Merforbruget skyldes først og fremmest en børnetalsforskydning, hvor der er flere børn i vuggestuepladser og færre børn i børnehave. Herudover er der merforbrug på private pasningstilbud.
Budgetoverholdelsen på Børn, Familie- og Sundhedsområdet fortsat udfordret af et højt antal anbringelsessager og et højt udgiftsniveau i sagerne. Det er især kriminalitetstruede unge i alderen 16-17 år, som er anbragt af Ungdomskriminalitetsnævnet, samt unge med psykiatrinære udfordringer, der driver udgiftsvæksten. Derudover ligger udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste i handicapsager på et meget højt niveau.
Forvaltningen er i gang med at udarbejde en handleplan for at minimere merforbruget i indeværende år og skabe langsigtet balance.
På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 20,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, hvilket er en markant forværring i forhold til det realiserede regnskab for 2024.
På Senior- og Sundhedsområdet er der et merforbrug på 3,5 mio. kr., som først og fremmest vedrører område ude (hjemmeplejen). Merforbruget fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de uddelegerede sundhedslovsydelser og lønudgifter til personalet. Der har været en stigning i de uddelegerede sundhedslovsydelser i forhold til 2024. Det forventes, at arbejdet med at få flere borgere over på dosisdispenseret medicin og medicinrobotter vil nedbringe merforbruget, men der er behov for flere initiativer for at komme i mål.
På Social- og Psykiatriområdet har der været en væsentlig forværring af den budgetmæssige balance siden regnskab 2024. Området forventer et merforbrug på 19,3 mio. kr. Merforbruget vedrører alene myndighedsområdet, mens der er balance på institutionsniveau. Det er væsentligt at hæfte sig ved, at merforbruget ikke skyldes mængdestigninger, altså at flere borgere visiteres til servicelovstilbud, men derimod har rod i prisstigninger på ydelseskøb i andre kommuner og ændret borgerfordeling mellem takstkategorier. Ubalancen vedrører primært BPA-området, botilbudslignende tilbud, midlertidige botilbud og længerevarende botilbud.
Forvaltningen er i gang med at udarbejde en handleplan for at minimere merforbruget i indeværende år og skabe langsigtet balance.
På Teknisk Udvalgs område forventes et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. Merforbruget har baggrund i, at Entreprenørgåden indkøber materiel og udbedrer bygningsfaciliteter for op-sparede midler.
På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes for så vidt angår den skattefinansierede drift et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. Merforbruget skyldes, at området anvender opsparet overskud til forskellige prioriterede klimaindsatsområder i 2025, herunder bl.a. Klimafolkemødet.
Beslutning
Godkendt.