Regnskab 2025 for Middelfart Kommune (samlet årsberetning)
Referatet indeholder en beslutning, men der er ikke publiceret en beslutningsartikel endnu.
Dette er et offentligt dagsordenspunkt fra et møde, der allerede er afholdt. Det vises som kilde og sagsgrundlag, ikke som en kommende behandling.
Sagschat
Spørg til sagen
Chatten ligger på sagskortet for sag 2026-004304 og bruger de offentlige kilder, der er koblet til sagen: tidslinje, artikler, dagsordenspunkter, møder, bilag og ordliste.
Åbn sagskortchattenOfficiel kilde
Kommunens dagsorden og bilag
Åbn punktet hos Middelfart Kommune for at kontrollere den officielle dagsorden, referattekst og de bilag, kommunen viser sammen med punktet.
Åbn officiel kilde hos Middelfart KommuneSagsfremstilling
Middelfart Kommunes årsregnskab for 2025 foreligger nu til behandling.
Økonomi
Hovedlinjerne i regnskabsafvigelserne på de enkelte delområder fremgår nedenfor:
• På Økonomiudvalgets område blev der realiseret et forbrug på 377,2 mio. kr., mens det oprindelige budget udgjorde 384,7 mio. kr. inklusiv det finansierede budgetværn.
• På den politiske organisation er der i 2025 realiseret et merforbrug på 2,0 mio. kr. Der afsættes budget til valghandlinger ud fra en gennemsnitsbetragtning, mens det faktiske antal valghandlinger varierer fra år til år. Med afholdelse af både kommunalvalget og ældrerådsvalget i 2025 har udgifterne således været noget højere end et gennemsnitsår.
• Administrationsområdet tegner sig for et mindreforbrug på 10,4 mio. kr. Der er mindreforbrug på de fleste forvaltningsområder. Mindreforbruget ligger især på centraliseret IT, Løn og Økonomiafdelingen og Børn og Ungeforvaltningen som har haft en del stil-lingsvakancer. IT-afdelingen har haft et mindre indkøb af hardware i 2025, mens Jobcenteret er i gang med at personaletilpasse i forhold til den igangværende Beskæftigelsesreform. Der er modsat merforbrug på barselspuljen, hvilket skal adresseres i budgetlægningen for det kommende år.
• På Erhverv- og Turismeområdet er der merforbrug på 0,8 mio. kr. Merforbruget vedrører først og fremmest Bridgewalking, der har haft stigende omkostninger, lavere indtægtsdækning som følge af broarbejde og merudgifter til iværksatte ekstrainitiativer, herunder turismeattraktionen, Aventura. Da der ikke er mere opsparet overskud, skal Bridgewalking fremadrettet have fokus på at få udgifter og indtægter til at møde budgettet.
• På posten ”fællesfunktioner”, som omfatter rengørings- og forsikringsområdet, blev samlet set realiseret et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Underliggende ses et merforbrug på forsikringsområdet, mens rengøringsområdet afvikler underskud som planlagt.
Indstilling
At regnskabet for 2025 med dertilhørende regnskabsberetning bliver godkendt og overleveret til revisionen, og
at afsluttende anlægsregnskaber over 2 mio. kr. bliver godkendt.
Beslutning fra referat
Godkendt.