Renovering af Fænøsund Plejehjem (udskiftning af tag) - Ansøgning om tillægsbevilling
Dette er et kommende dagsordenspunkt. Der er ikke truffet beslutning endnu.
Sagschat
Spørg til sagen
Chatten ligger på sagskortet for sag 2026-005817 og bruger de offentlige kilder, der er koblet til sagen: tidslinje, artikler, dagsordenspunkter, møder, bilag og ordliste.
Åbn sagskortchattenOfficiel kilde
Kommunens dagsorden og bilag
Åbn punktet hos Middelfart Kommune for at kontrollere den officielle dagsorden, referattekst og de bilag, kommunen viser sammen med punktet.
Åbn officiel kilde hos Middelfart KommuneSagsfremstilling
1. juli 2026 godkendte Byrådet renovering af ældreboligerne / plejeboligerne på Fønøsund Plejehjem.
Renoveringen indebærer, at taget bliver skiftet. I samme ombæring udskiftes tagrender, nedløb samt ovenlysvinduer.
Efter licitation (indhentning af tilbud), har det desværre vist sig, at der er sket store prisstigninger på materialer. Det billigste bud var to millioner kroner over det godkendte budget.
Denne sag vedrører ansøgning om tillægsbevilling til den allerede godkendte anlægsbevilling.
Økonomi
I denne sag bliver der ansøgt om en tillægsbevilling på 2.535.600 mio. kr.. 800.000 kr. kan finansieres af afdelingens henlæggelser, mens de sidste 1.734.600 kr. foreslås finansieret med et 30-årigt lån hos kommunekredit.
Af hensyn til den aktuelle usikkerhed om udviklingen i renteniveauet, indstilles det, at lånet kan optages både med fast og med variabel rente.
Det skal hertil bemærkes, at der jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. er automatisk låneadgang til udbedringsarbejder m.v. i kommunale almene ældreboliger jf. §91 stk. 8. og §92 stk. 3 jf. §96., udgiften til ekstraordinære renoveringsarbejder i kommunale ældreboliger jf. § 98, stk. 2 samt udgiften
til udbedring af byggeskader i kommunale ældreboliger efter samme lovs § 157, stk. 1 og 2.
Da beløbet, der vil blive optaget lån for, er steget, kommer beboernes husleje til at stige mere end beregnet i det oprindelige anlægsbudget.
Optagelse af et 30-årigt lån på 5.179.800 kr. vil ifølge beregninger fra Boligkontoret Danmark betyde en huslejestigning på 8,31 % svarende gennemsnitligt til 576 kr. pr. måned pr. bolig (fra 6.926 kr. til 7.501 kr.). Huslejestigningen bruges til at betale ydelser på lånet.
Indstilling
At der bliver givet en tillægsbevilling til anlægsbevillingen med dertilhørende frigivet rådighedsbeløb på 2,535 mio. kr. til renovering af ældreboligerne / plejeboligerne på Fænøsund Plejehjem,
at finansieringen af tillægsbevillingen sker med 0,800 mio. kr. fra afdelingens henlæggelser (som nedskrives tilsvarende). Restbeløbet bliver finansieret ved lånoptagelse.
at der bliver givet en bevilling til at optage et 30 årigt lån med afdrag hos KommuneKredit på yderligere 1,735 mio. kr. (ud over det oprindelige beløb på 3,445 mio. kr.). Det samlede lånebeløb udgør således 5,180 mio. kr.
at lånet kan optages med fast eller variabel rente afhængigt af renteniveauet på optagelsestidspunktet.
at beboernes husleje bliver forhøjet i overensstemmelse med beslutningen på det ekstraordinære beboermøde den 8. september 2026.