Punkt 125 | Byrådet | mandag den 28. september 2026

Forslag til Byrådet fra Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne vedrørende vederlagsfri benyttelse af kommunale arealer

Dette er et kommende dagsordenspunkt. Der er ikke truffet beslutning endnu.

Sagschat

Spørg til sagen

Chatten ligger på sagskortet for sag 2026-012719 og bruger de offentlige kilder, der er koblet til sagen: tidslinje, artikler, dagsordenspunkter, møder, bilag og ordliste.

Åbn sagskortchatten

Officiel kilde

Kommunens dagsorden og bilag

Åbn punktet hos Middelfart Kommune for at kontrollere den officielle dagsorden, referattekst og de bilag, kommunen viser sammen med punktet.

Åbn officiel kilde hos Middelfart Kommune

Sagsfremstilling

Der er via Jonas Jensen indgået følgende punkt til dagsordenen på vegne af Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance:
Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne ønsker, at der fastlægges en enkel, ensartet og gennemskuelig praksis for benyttelse af kommunale arealer.
Kommunens restaurationer, caféer, beværtninger og øvrige erhvervsdrivende bidrager hver dag til liv, aktivitet og handel i Middelfart midtby.
Når disse aktører ønsker at skabe arrangementer og aktiviteter på tilstødende kommunale arealer, bør udgangspunktet derfor være, at selve benyttelsen af arealet kan ske vederlagsfrit, så længe der ikke finder kommercielt salg sted på det kommunale areal.
Forslaget ændrer ikke på, at arrangementer fortsat skal overholde gældende regler og krav vedrørende blandt andet støj, sikkerhed, trafik, brandforhold, oprydning og øvrige nødvendige myndighedstilladelser.

Indstilling

At benyttelse af kommunale arealer kan ske vederlagsfrit for erhvervsdrivende og foreninger med registreret tilknytning til Middelfart Kommune, når der ikke finder kommercielt salg sted på det kommunale areal. De gældende krav til blandt andet oprydning, vedligeholdelse, sikkerhed og øvrige nødvendige tilladelser opretholdes, og
at administrationen udarbejder en enkel, ensartet og gennemskuelig praksis for ordningen, så sammenlignelige aktører i kommunen behandles efter samme principper.

Sagsnummer

2026-012719