Punkt 582 | Byrådet | mandag den 2. juni 2025

Tilsagn om opførelse af 25 familieboliger Provstindestien

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Kuben Management har på vegne af Boligforeningen Lillebælt fremsendt et skema A, en ansøgning om at opføre 25 almene familieboliger på Provstindestien.

Økonomi

Den kommunale lånegaranti vil ikke påvirke kommunens låneramme, da der er tale om garanti til almene boliger.
Det indstilles, at der gives en tillægsbevilling til opførelse af 25 familieboliger i Melfarparken på 4,264 mio. kr. til indskud af grundkapital i Landsbyggefonden. Bevillingen finansieres fra den afsatte pulje til grundkapitalindskud.

Indstilling

At Boligforeningen Lillebælt får tilsagn til at opføre 25 almene familieboliger på Provstindestien,
at den maksimale anskaffelsessum på 53.305.000 kr. bliver godkendt,
at der bliver godkendt en maksimal kommunal garantistillelse på 47.975.000 kr.,
at administrationen efterfølgende kan godkende et skema B, hvor anskaffelsessummen evt. er blevet reguleret til maksimumbeløb gældende for almene familieboliger for det gældende år, hvor skema B godkendes
at en foreløbig husleje på 1.121 kr. pr m2 ekskl. forbrugsudgifter bliver godkendt, og
at der bliver givet en tillægsbevilling på 4.264.400 kr. til grundkapital, som indskud til landsbyggefonden i 2025. Bevillingen finansieres af puljen til indskud af grundkapital i landsbyggefonden.

Beslutning

Godkendt.

For stemte 22: A, C, F, O, V og Ø
Imod stemte 1: Æ

Allan Buch deltog ikke i sagens behandling
Alex Gren deltog ikke i sagens behandling (inhabil)

Sagsnummer

2025-005063