1. budgetopfølgning pr. 28. februar for Børn, Kultur og Fritidsudvalget
Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.
Sagsfremstilling
Økonomiafdelingen har i samarbejde med Børn, Unge og Fritidsforvaltningen udarbejdet 1. budgetopfølgning pr. 28. februar 2022 på Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område.
Økonomi
Drift
De vigtigste afvigelser på driften i forhold til det oprindelige budget er følgende:
At der på Kultur og Fritidsområdet realiseres et samlet mindreforbrug på 0,917 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det centrale budget forventer budgetoverholdelse og decentralt realiserer Middelfart Bibliotek som aftalt et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som følge af den planlagte underskudsafvikling. Det resterende mindreforbrug vedrører at budget til det nye ejendomscenter først bliver overflyttet fra biblioteket i 2022.
At der på Familie og Forebyggelsesområdet forventes et samlet merforbrug på 4,661 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Stigningen på anbringelsesområdet og forebyggelsesområdet i løbet af 2021 udfordrer stadig det specialiserede børn og unge område:
Familieafdelingen kan konstatere en fortsat stigning af anbringelser af unge med kriminalitetstruende adfærd og misbrugsadfærd.
Familieafdelingen kan endvidere konstatere, at særligt handicapområdet fortsat udfordres af det højere udgiftsniveau end tidligere og dertil 2 dyre enkeltsager med hjælp i hjemmet.
Derudover har der været en stigning i tilgangen til specialskoler hvor det specialiserede børneområde finansierer socialdele
Familie og Forebyggelse arbejder på en række initiativer, som skal være medvirkende til at løse den nuværende ubalance. Det skal dog bemærkes at Familie og Forebyggelse også er opmærksom på, at udgiftsudviklingen kan være et strukturelt ændret udgiftsniveau på anbringelsesområdet.
At dagtilbudsområdet under ét forventes at realisere et merforbrug på ca. 4,098 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Decentralt forventes der et merforbrug 3,141 mio. i forhold til det korrigerede budget. En del af merforbruget ca. 0,570 mio. kr. skyldes, at daginstitutioner bruger opsparede midler på at renoverer legepladser. Den resterende del af det forventede merforbrug på den decentrale ramme skyldes primært befolkningsudviklingen, som viser et stigende antal børn i aldersklassen 0-5 år. For at kunne overholde pasningsgarantien har det været nødvendigt at opskrive antallet af normerede vuggestuepladser/dagplejepladser og børnehavepladser. Centralt forventes der et merforbrug på ca. 0,957 mio. kr.. Merforbruget skyldes primært stigende udgifter til støttepladser.
Anlæg
Det korrigerede budget til anlæg udgør 19,841 mio. kr. ekskl. overført over-/underskud fra tidligere år.
På anlægsområdet forventes et samlet forbrug på 16,804 mio. kr. og et merforbrug på 11,898 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Afvigelserne på anlæg skyldes alene periodeforskydninger, og der forventes ikke væsentlige afvigelser over den samlede anlægsperiode.