Punkt 48 | Byrådet | mandag den 7. marts 2022

Større omlastestation og øget anlægsbevilling til etablering

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Forvaltningen foreslår, at den planlagte omlastestation på affaldsområdet tilpasses nye affaldsfraktioner og myndighedernes krav til indretning. Det forudsætter, at en øget anlægsbevilling til etablering af omlastestationen godkendes.
Forudsætningerne for budgettering af omlastestationen har ændret sig væsentligt, og det vedtagne budget er på den baggrund ikke tilstrækkeligt til at etablere omlastestationen. Folketinget har vedtaget husstandsindsamling af 10 fraktioner, og det betyder, at der skal omlastes flere fraktioner end oprindelig planlagt. Dertil kommer nye myndighedskrav til indretning af omlastestationen, som også er fordyrende.

Økonomi

I byggeperioden finansieres anlægsinvesteringen via en byggekredit. Når anlægget ibrugtages, hjemtages endelig finansiering via lån i kommunekredit med 25 års løbetid.
Rådighedsbeløb indstilles frigivet i takt med indgåelse af byggekontrakter.
Låneoptagelsen vil indgå i budget 2023 for Affald og Genbrug.
Optagelse af hele lånerammen på ca. 13 mio. kr. vil medføre øgede driftsudgifter på ca. 590.000 kr. pr. år til forrentning og afskrivning, svarende til en øget omkostning på 30 kr. pr. husstand pr. år. En stor del af de forøgede driftsomkostninger til forrentning og afskrivning forventes opvejet af sparede driftsomkostninger til drift af den permanente omlastestation.

Beslutning

Godkendt.
Karin Riishede, Morten Weiss-Pedersen, Steen Dahlstrøm og Steffen Daugaard deltog ikke i sagens behandling. Afbud: Steen Dahlstrøm, Steffen Daugaard, Karin Riishede, Morten Weiss-Pedersen

Sagsnummer

2022-001660