Punkt 416 | Byrådet | mandag den 4. marts 2024

Forslag til Byrådet fra Nye Borgerlige og Enhedslisten vedr. fællesskaber for unge

Dette punkt er fra en dagsorden. Beslutning fremgår først, når referatet er offentliggjort.

Sagsfremstilling

Der er via Jonas Jensen (Nye Borgerlige) og Lasse Schmücker (Enhedslisten) indgået følgende punkt til dagsordenen:
 
På sidste byrådsmøde var sag nr. 401 Igangsættelse af indsatsen ”unge skal se sig selv som en del af fællesskabet”.
Efter at vi, Nye Borgerlige og Enhedslisten, har læst sagen igennem flere gange tænkte vi, hvad er det egentlig der står i den sagsfremstilling?
Anna Poulsen Broen fra SF har jo ret i, der er ikke nogen konkrete tilbud til de unge i den sagsfremstilling, snarer tværtimod, da alt skal forgå inden for de økonomiske rammer der er afsat/bliver brugt på området i dag.

Det er en urealistisk præmis, hvis vi virkelig vil give de unge et ordentligt tilbud, her i kommunen, selvom vi også har været med til at beslutte denne præmis.
Men man har et standpunkt til man tager et nyt.

Analysen i sagsfremstillingen og ikke mindst kommissoriet er kvalt i, at analysere analyser af alle de visioner, ambitioner, formål, mål samt ”frække” budskaber som ”vi bygger broerne” ”vores kommune eksisterer i kraft af borgerne aktivt vælger os” ”attraktivt at leve, bo arbejde og opleve” stærke fællesskaber” ”være åbne, ambitiøse og attraktive” ”Middelfartbarn til verdensborger”, og vi kunne blive ved.

Byrådet har i de sidste to år behandlet/besluttet så mange visioner, ambitioner på alle områder, så det er helt umuligt at finde hoved og hale i dem, vi er efterhånden blevet kvalt i fine ord på fint papir, og adskillige flotte pjecer, også bliver ordene ovenikøbet brugt til at smide i hovedet på hinanden – det har i jo selv været med til at beslutte.

Hvis vi år efter år har brugt 3 millioner eller mere, med diverse tilskud fra andre kasser, til brobygningen, så kan vi også finde penge til, (eller tage pengene fra brobygningen, da brobygningen nu må kunne klare sig selv) at forbedre forholdene for vores unge medborgere

Middelfart Kommune har faktisk ikke om nogen tilbud, hvor de unge bare kan droppe ind og ud, efter de unges behov, altså mere uformelle tilbud, og der mangler i den grad tilbud uden for Middelfart by, så det må vi have fundet en løsning på.

Derfor vil, Enhedslisten og Nye Borgerlige, komme med et meget konkret forslag til vores unge mennesker i kommunen, hvor de kan være med til at skabe deres egne fællesskaber på egne præmisser.

Beslutning

Ændringsforslag fra A:
Forslaget fra Nye Borgerlige og Enhedslisten bliver oversendt til Skoleudvalget samt Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget.
Udvalgene kan inddrage forslagene i deres videre overvejelser omkring tilbud til unge i Middelfart Kommune.

For ændringsforslaget stemte alle.
Det samlede forslag blev enstemmigt godkendt med indarbejdelse af ændringsforslaget.

Sagsnummer

2024-003176