Godkendelse af takster for 2024 for Modtagestation Syddanmark I/S (Motas)
Punktet er fra før den aktuelle byrådsperiode og bliver ikke publiceret som ny beslutningsartikel.
Sagsfremstilling
Modtagestationen for farligt affald, Modtagestation Syddanmark I/S (Motas), har fremsendt budget og takster for 2024. Modtagestationens takster skal godkendes af interessentkommunernes byråd hvert år. Budget for 2024 vedlægges til orientering.
Økonomi
Motas' udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets takster efter "hvile i sig selv"-princippet.
Takster til dækning af Modtagestationens omkostninger til transportører og behandlere opkræves direkte ved selskabets kunder efter udførelse af den relevante ydelse. Middelfart Kommune er kunde hos Motas og betaler for de ydelser, som Motas udfører for kommunen. Derudover påvirkes interessentkommunerne, herunder Middelfart Kommune, ikke økonomisk.
Beslutning fra referat
Godkendt.
Jens Backer Mogensen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).Afbud: Jens Backer Mogensen, Morten Weiss-Pedersen