Punkt 164 | Byrådet | mandag den 7. november 2022

Renovering af plejeboliger, Skovgade plejehjem, Skovgade 46-54

Punktet er fra før den aktuelle byrådsperiode og bliver ikke publiceret som ny beslutningsartikel.

Dette er et offentligt dagsordenspunkt fra et møde, der allerede er afholdt. Det vises som kilde og sagsgrundlag, ikke som en kommende behandling.

Officiel kilde

Kommunens dagsorden og bilag

Åbn punktet hos Middelfart Kommune for at kontrollere den officielle dagsorden, referattekst og de bilag, kommunen viser sammen med punktet.

Åbn officiel kilde hos Middelfart Kommune

Sagsfremstilling

Denne sag omhandler renovering af plejeboligerne på Skovgade plejehjem, Skovgade 46-54.
Da der er tale om uopsættelig udbedringsbehov, som kun delvist kan dækkes af henlæggelserne under langtidsplanlægningen, finansieres dele af anlægsopgaven ved lånoptagelse med huslejeforhøjelse som følge.

Økonomi

Den samlede anlægssum beløber sig til 6,277 mio. kr., hvoraf 2,200 mio. kr. jf. langtidsplanlægningen kan finansieres af afdelingens henlæggelser, mens de sidste 4,077 mio. kr. foreslås finansieret ved at 30-årigt fastforrentet lån hos Kommunekredit.
Det skal hertil bemærkes, at der jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. er automatisk låneadgang til udbedringsarbejder m.v. i kommunale almene ældreboliger jf. §91 stk. 8. og §92 stk. 3 jf. §96., udgiften til ekstraordinære renoveringsarbejder i kommunale ældreboliger jf. § 98, stk. 2 samt udgiften
til udbedring af byggeskader i kommunale ældreboliger efter samme lovs § 157, stk. 1 og 2.
Forbedringsarbejderne giver anledning til en stigning i de ældres husleje. Da der optages et 30-årigt lån, vil det ifølge beregninger fra BDK betyde en huslejestigning på 5,92% svarende gennemsnitligt til 346,- kr. pr. måned pr bolig eller 65 kr. pr m2 pr. år.

Beslutning fra referat

Godkendt.
Anna Poulsen Broen og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.